Sundhedsmyndighederne har ændret definitionen af nære kontakter - og det kan have betydning for, hvornår dine medarbejdere kan anmode om at gå i isolation.
Fremadrettet vil en person kun være "nær kontakt", hvis vedkommende bor sammen med eller er kæreste/har samkvem med en smittet. I den sammenhæng er blot en enkelt overnatning hos/med en smittet tilstrækkeligt til at gøre vedkommende til nær kontakt.
Omfanget af den nære kontakt afhænger af, om den smittede har haft symptomer eller ej. Sondringen foretages som følger:
Det er kun nære kontakter, der anbefales at lade sig isolere indtil vedkommende har fået en PCR-test på 4. dag og en kvik-test på 6. dag. Hvis PCR-testen er negativ, kan isolationen ophæves.
Isolationsanbefalingen gælder for alle, uanset om man er vaccineret eller ej - bortset fra de, der har fået 3. vaccine.
Hvis 3. vaccinestik er modtaget, skal der ikke iværksættes isolation, men sundhedsmyndighederne anbefaler, at der tages en kviktest hurtigst muligt, en PCR-test på 4. dagen og en kviktest på 6. dagen. Isolation m.v. skal dog iværksættes, hvis man får symptomer.
Hvis medarbejderen har haft Corona indenfor de seneste 12 uger, gælder anbefalingen om isolation og test ikke - medmindre der opstår nye symptomer.
Som arbejdsgiver skal man huske, at det ikke er et lovkrav at gå i isolation. Dine medarbejderne kan altså ikke kræve at blive sendt hjem i isolation.
En medarbejder, der defineres som nær kontakt, giver dig ret til refusion for sygedagpenge fra første sygedag - og det kan du læse mere om her i vores coronaguide her.
For yderligere om restriktionerne kan juridisk afdeling kontaktes ved juridisk chef Johanne Berner (22 41 51 03), advokat Jesper Juhlin (22 92 43 99) eller advokat Lars Ellegaard (20 45 16 33).