Sidste chance for tilskud til HUMI Mesterkursus: Bliv god til unge mennesker

Der er fortsat mulighed for at tilmelde sig med tilskud fra Dansk Bilbrancheråd til næste kursusopstart af HUMI Mesterkursus den 29. januar. Men dette kursus er sidste chance, hvis man vil have tilskud.

HUMI Mesterkursus ”Bliv god til unge mennesker" handler om at skabe endnu bedre arbejdsmiljøer, styrke kommunikationen og opbygge en stærkere evne til at møde de unge lærlinge, der træder ind i branchen. 

Fokus på kurset er specielt på kommunikationen og samspillet med de unge, men værktøjerne, som man lærer på kurset, forbedrer kommunikationen i hele virksomheden.

Dansk Bilbrancheråd yder et tilskud på 1/3 af prisen på hold 2 – så deltagerbetaling er kr. 4.224 ekskl. moms. Næste hold er til fuld pris, nemlig kr. 6.400 ekskl. moms.

Såvel uddannelsesdage som workshoppen afholdes hos HUMI, Lumbyvej 19, PUMPEHUSET, 5000 Odense C.

Datoerne til hold 2 i 2026

Dag 1: 29. januar

Dag 2: 16. februar

Dag 3: 27. marts (4 timers workshop)

Kurset henvender sig udelukkende til medlemmer af Dansk Bilbrancheråd, hvor både mester, værkfører og andre ledende ansatte i virksomheden er velkomne.

Du kan i videoen nedenfor se, hvad andre mestre i Dansk Bilbrancheråd fik ud af kurset på hold 1.

Tilmelding til hold 2 og spørgsmål

Vil du også blive bedre til at tale med dine lærlinge og skabe god stemning på værkstedet? Så skynd dig at tilmelde dig næste hold af HUMI Mesterkursus ”Bliv god til unge mennesker”. 

Tilmelding til hold 2 skal ske direkte til kursusvirksomheden HUMI til Melanie Claire Jørgensen på tlf. 31178797 eller mail; admin@HUMI.dk.

Har du spørgsmål, kan de rettes til chefkonsulent Lucas Thelander Hultgren på tlf. 30200848 eller lth@dbr.dk.

Du kan se alle videoer fra HUMI's mesterkursus her.