Regeringen afholdte pressemøde den 8. december, hvor yderligere restriktioner blev præsenteret. Kun et fåtal heraf er relevante for bilbranchen - men du kan se et samlet overblik her.
Yderligere restriktioner og tiltag blev præsenteret på regeringens pressemøde den 8. december 2021. Det var resultatet af Epidemiudvalgets møde tidligere på dagen, der blev fremlagt. Nogle tiltag kom som direkte regler, der træder i kraft fredag d. 10. december 2021, mens andre var anbefalinger.
Meget af nedenstående har ikke direkte relevans til bilbranchen. Men netop hjemsendelsen af børn kan have konsekvenser for medarbejdere, hvilket du kan læse mere om her.
Her er det samlet overblik over de nyeste restriktioner, tiltag og anbefalinger;
Folkeskoleelever hjemsendes til fjernundervisning
- Elever i folkeskoler og fri- og privatskoler hjemsendes fra og med den 15. december 2021 og skal være hjemme til og med tirsdag den 4. januar 2022.
- Elever på efterskoler og frie fagskoler hjemsendes til fjernundervisning fra og med søndag den 19. december og er hjemsendte til og med fredag den 7. januar, så de kan vende tilbage fra lørdag den 8. januar 2022.
SFO, klubtilbud m.v. er også omfattet af hjemsendelsen. Der etableres mulighed for nødpasning.
Restriktioner og begrænsninger for erhvervs- og kulturlivet
- Tvangslukning:
Lukning af lokaler, hvor der afvikles koncerter, forestillinger, forevisninger eller tilsvarende med over 50 stående publikummer. Lukning af nattelivet dvs. lokaler og lokaliteter, hvor der drives natklub, diskotek eller lignende med et dansegulv.
- Åbningstider:
Serveringssteder herunder restauranter, barer og natklubber skal være lukket fra kl. 24 – 05. i Samme tidsrum bliver det forbudt at sælge alkohol.
- Krav om coronapas:
For indendørs serveringssteder, personrelaterede liberale serviceerhverv som eksempelvis frisører, tatovører, piercing-, spa-, kropspleje-, skønheds- og massageklinikker samt bemandede solarier gælder der krav om fremvisning af coronapas.
For større arrangementer som konferencer, foredrag, dyrskuer, messer, forlystelsesparker, bade- og legelande, kasinoer og spillerhaller gælder der ligeledes krav om coronapas, hvis der samles mere end 100 personer indendørs og 1000 personer udendørs.
- Krav om mundbind:
I dagligvarebutikker, indendørsmarkeder, indkøbscentre, stormagasiner, basarer, arkader, serveringssteder herunder restauranter og barer gælder der krav om mundbind eller visir. Der er dog ikke krav om mundbind eller visir for ansatte, hvis arbejdsgiver i stedet har stillet krav om fremvisning af et gyldigt coronapas.
Coronapas og mundbind/visir i sundhedssektoren
På mødet i Epidimiudvalget blev det desuden besluttet, at
- covid-19 forlænges som en samfundskritisk sygdom i yderligere 8 uger.
- Kravet om mundbind eller visir i sundhedssektoren forlænges. Det vil sige for besøgende, patienter og medarbejdere på offentlige og private sygehuse og klinikker, praksissektoren og kommunale sundhedstilbud. Forlængelsen er fra og med den 10. december til den 7. januar 2022.
- Coronapassets gyldighed efter vaccine blev for personer over 18 år indskrænket til 7 måneder efter andet stik. Når man får tredje stik, så forlænges coronapasset yderligere i 7 måneder. For 15-17 årige er der ikke en udløbsdato for deres coronapas.
Anbefalinger om hjemmearbejde og sociale arrangementer
På pressemødet blev der ikke blot fremlagt restriktioner og tiltag, men der lød også opfordringer, som er lidt sværere at forholde sig til.
Nemlig at man aflyser større sociale arrangementer, som for eksempel julefrokoster. Hvad "større" sociale arrangementer er, kom der ikke yderligere indikationer om.
Herudover blev det anbefalet, at man genindfører hjemmearbejde.
Dele af ovenstående tekst er hentet fra henholdsvis Undevisningsministeriets, Erhvervsministeriets og Sundhedsministeriets hjemmeside.
Henvendelse
For yderligere om corona-situationen og de nye lovgivninger kan juridisk afdeling kontaktes: Jesper Juhlin, 2292 4399, Johanne Berner, 2241 5103, ellers Lars Ellegaard, 2045 1633.