Hen over sommeren har de danske domstole taget stilling til en lang række sager omkring vanvidskørsel og beslaglæggelse med henblik på konfiskation af biler i forskellige situationer. Dansk Bilbrancheråd skal på baggrund heraf give en foreløbig – og beklagelig – samlet status.
De danske domstole har vist sig ubøjelige i deres fortolkning af loven – og den kattelem, der ellers blev indført i 11. time ved lovens tilblivelse, udnyttes reelt set ikke.
Adgangen til at beslaglægge et køretøj, der er anvendt til vanvidskørsel, blev indført i marts 2021 ved den nye § 133a i Færdselsloven. Herefter er beslaglæggelse med henblik på senere konfiskation udgangspunktet, medmindre det er uforholdsmæssigt indgribende for ejeren af køretøjet – og her ses der dels på ejers mulighed for at kunne vide, at køretøjet vil blive anvendt til vanvidskørsel og dels ejerens mulighed for at tage alle rimelige skridt til at sikre din økonomiske stilling.
Vanvidskørsel er som bekendt eksempelvis promillekørsel over 2, kørsel med over 200 km./timen, hastighedsoverskridelser på mere end 100 % (over 100 km.).
Det er klart, at det kun er relevant at se på, om konfiskationen er urimelig overfor ejer, hvis det ikke er ejer selv, det udøver vanvidskørslen.
I juni tog Vestre Landsret stilling til, om det var uforholdsmæssig indgribende at beslaglægge en bil efter vanvidskørsel (132 km./timen i 60 km.-zone), uanset føreren var anmeldt for brugstyveri. Bilen var leaset og leasingtager oplyste, at han ikke havde overladt nøglerne til føreren – føreren havde selv taget dem, og derfor var han anmeldt for brugstyveri. Ikke desto mindre fandt såvel by- som landsret, at når det ikke var afklaret, om der forelå brugstyveri, så var det også uafklaret, om ejer kunne rejse et økonomisk krav overfor føreren – og derfor blev beslaglæggelsen opretholdt.
I en anden sag – også fra juni – var Østre Landsret ude og vurdere en tilsvarende problemstilling. I sagen havde en lejer på en korttidslejekontrakt brugt bilen som rambuk mod en person, og var på det grundlag sigtet for vold m.v. – og bilen anset brugt til vanvidskørsel. Straffesagen var ikke afsluttet, og selvom udlejer havde ladet lejer underskrive en tro- og loveerklæring, så blev beslaglæggelsen opretholdt. Faktisk blev erklæringen brugt mod udlejer, idet han herefter ikke kunne anse det som helt upåregneligt, at bilen blev brugt til vanvidskørsel.
Det var heller ikke uforholdsmæssigt indgribende for den arbejdsgiver, hvis medarbejder kørte i firmabilen med en promille på over 2. Dette skyldes, at det var uafklaret, om medarbejderen kunne betale erstatning til arbejdsgiver. Det kom Østre Landsret frem til i juli.
I juni skulle Højesteret tage stilling til, om tredjemandskonfiskationerne var i strid med EU-reglerne om ejendomsrettens ukrænkelighed. Både by- og landsret havde afvist at spørge EU – og Højesteret fastholdt dette – af den simple årsag, at Danmarks retsforbehold gjorde det umuligt.
Det udelukker dog ikke nødvendigvis, at sagen indbringes for menneskerettighedsdomstolen – men det er en længere proces.
Status er desværre nok, at det er henved umuligt at komme igennem med, at tredjemandskonfiskation af uforholdsmæssig. Der udestår endnu en sag for menneskerettighedsdomstolen, men indtil den foreligger, så må det forventes, at konfiskation vil ske uden undtagelser.
Bedste anbefaling er p.t. at tage pant i egen bil - på den måde er der chance for at få dog en vis betaling hjem efter auktionssalget af bilen efter konfiskationen.
For yderligere om vanvidskørsel og potentielle forholdsregler kan juridisk chef, Johanne Berner, kontaktes på 22415103 eller jbh@dbr.dk.
Dansk Bilbrancheråd
Kirkevej 1 - 3, 2630 Taastrup
Telefon +45 4399 6633
CVR: 53384412
E-mail info@dbr.dk
Privatlivspolitik og cookies
