En ny dom fra Østre Landsret gør loven om vanvidskørsel endnu mere absurd. Dommen handler om tredjemands-konfiskation af en ny bil købt som erstatning for bilen brugt til vanvidskørsel, der blev totalskadet.
At en bil kan konfiskeres, hvis den anvendes til vanvidskørsel, ved de fleste efterhånden – og det gælder i grove træk uanset hvem, der ejer bilen.
Denne såkaldte tredjemandskonfiskation virkede stødende på retssikkerheden, allerede da den blev indført. Men der var en klar politisk vilje hertil, og derfor blev lovgivningen ændret.
En ny dom fra Østre Landsret viser dog, at ikke bare den bil, der har været anvendt til vanvidskørsel, men også den, der anskaffes i stedet for, kan konfiskeres – uanset om det er tredjemands bil.
I sagen havde en datter brugt sin fars Tesla Model 3 Performance. Hun var mistænkt for at have kørt med en hastighed på mindst 169 km/t i en 50-zone. Hun havde her mistet herredømmet og havarerede. Bilen blev totalskadet og efter ca. 1 måned fik faderen udbetalt erstatning og købte en anden bil i ca. samme prisleje.
Først efter dette køb krævede politiet bilen beslaglagt – og da den oprindeligt anvendte bil var erklæret totalskadet og ved købet af den nye bil byttet ud hermed, krævede politiet den nyanskaffede bil beslaglagt.
Anklagemyndigheden (dvs. politiet) fik medhold i både by- og landsret. Selvom man ikke ville have kunnet beslaglægge forsikringssummen, så fandt landsretten, at de nyanskaffede bil kunne, fordi den var en direkte erstatning for den tidligere bil. Særligt det forhold, at bilen var anskaffet til samme pris og så tæt på gerningstidspunktet blev tillagt vægt.
Derefter gik landsretten ind i den almindelige vurdering af, om det var helt upåregneligt for faderen, at bilen ville blive anvendt til vanvidskørsel og om han havde mulighed for at få sine penge hjem over tid hos datteren. Begge vurderinger faldt ud til samfundets fordel – og den nyanskaffede bil blev beslaglagt med henblik på konfiskation.
Med andre ord: At datteren herefter skulle skylde faderen ca. 350.000 kr. var temmelig ligegyldigt.
Landsretten godkendte herefter den fortsatte beslaglæggelse og den endelige konfiskation skal vurderes sammen med straffesagen mod datteren.
Sagen virker helt forrykt. Hvis politiet fra første færd havde taget skridt til at beslaglægge den totalskadede bil – og faderen IKKE havde indkøbt en ny, så ville det alene være den skadede bil, der havde været genstand for sagen - og med mistanken om vanvidskørsel, ville den beslaglæggelse nok være blevet godkendt. .
Spørgsmålet er også, hvor langt afgørelsen rækker – hvor længe efter vanvidskørsel er genindkøb i fare for at blive inddraget i sagen?
Det må tiden (og flere sager) vise. Men faktum er, at landsretten med afgørelsen har strukket bestemmelsen om tredjemandskonfiskation ualmindelig langt; og måske også for langt?
Det er ikke første gang, at Landsretten får medhold i, at en bil, der er indkøbt til erstatning for den bil, der er kørt vanvidskørsel i, kan beslaglægges. Det skete også i 2023 - men i den sag var der en mistanke om, at bilen var udskiftet for at undgå konfiskation - og den slags omgåelse går selvsagt ikke.
Har du spørgsmål og kommentarer, da kontakt vicedirektør Johanne Berner på tlf. 22415103 eller jbh@dbr.dk.
Dansk Bilbrancheråd
Kirkevej 1 - 3, 2630 Taastrup
Telefon +45 4399 6633
CVR: 53384412
E-mail info@dbr.dk
Privatlivspolitik og cookies
