EU-parlamentet godkendte i forrige uge at reducere kravene til virksomheders rapportering af bæredygtighed, fx i form af en ESG-rapport. Mindre virksomheder bliver helt undtaget fra forpligtelsen.
En lang proces i EU er nu foreløbigt afsluttet ved en godkendelse fra EU-parlamentet om at lette og mindske byrderne for bæredygtighedsrapportering, herunder ESG-rapportering.
EU-parlamentet har generelt og i hvert fald siden februar 2025 haft fokus på at forenkle reglerne - og med forrige uges godkendelse, der også indeholder forskellige tiltag omkring mindskelse af bøder m.v., er en del af dette arbejde tilendebragt.
Sigtet er helt generelt at styrke de europæiske virksomheders konkurrenceevne og gøre det lettere at være en europæisk virksomhed.
I parlamentets godkendelse ligger, at kun virksomheder med mere end 1750 ansatte og en årlig nettoomsætning på over 450 mio. EUR skal være direkte forpligtet til at foretage sociale og miljømæssige indberetninger.
Der skal i den forbindelse etableres en ny digital platform for alle virksomheder i EU, hvor der skal være gratis adgang til skabeloner, retningslinjer og oplysninger om de forskellige rapporteringskrav i EU.
Næste skridt er at arbejde videre med lovgivningen, der forventes afsluttet inden udgangen af 2025.
Har du spørgsmål, da kontakt kommunikationschef Majbrit Berthelsen på mb@dbr.dk eller tlf. 40 18 48 84.