Dansk Bilbrancheråd har – via sektionen Køretøjsopbyggerne under Dansk Bilbrancheråd – langt om længe modtaget Færdselsstyrelsens oplæg til en ny, dansk, model for enkeltstående opbygninger af køretøjer. Ordningen skal finde anvendelse fra 1. januar 2022, hvor den aktuelle overgangsordning udløber.
Dansk Bilbrancheråd kan med stor tilfredshed konstatere, at Færdselsstyrelsen forslag lægger sig meget tæt op ad den alternative vision, som Dansk Bilbrancheråd for mere end 1 år siden præsenterede for Færdselsstyrelsen. Nu forestår det detail-orienterede arbejde med at få tilpasset de sidste detaljer, så ordningen giver grobund for at fortsat dansk opbygger-marked.
Alle opbyggere under Køretøjsopbyggerne er nu i gang med at gennemgå oplægget med henblik på, at ekspertpanelet under Køretøjsopbyggerne kan drøfte det indgående på et møde i begyndelsen af februar.
Dansk Bilbrancheråd har i sektionen Køretøjsopbyggerne under Dansk Bilbrancheråd formået at samle mere end 90 % af den professionelle opbyggerbranche i Danmark på rekord-tid; en præsentation, der aldrig tidligere har været opnået af nogen brancheforening i Danmark – og nu viser Færdselsstyrelsen oplæg, at arbejdet bærer frugt, som håbet.
For nærmere om Køretøjsopbyggerne kan Johanne Berner, daglig koordinator, kontaktes på jbh@dbr.dk eller 22 41 51 03.
Oplægget kan ses her KLIK HER