Fremover kan du møde en ny medarbejder i Dansk Bilbrancheråds sekretariat, da jurist René Grønbech netop er begyndt i juridisk afdeling.
Har du brug for råd og vejledning om bilafgifter, moms og tvister, så er det sekretariatets nye jurist René Grønbech, som fremadrettet hjælper dig.
René Grønbech erstatter Rasmus Hansen, der er fratrådt ved udgangen af januar 2026 - og det er med en solid juridisk viden, at René Grønbech begynder i rådet. Han kommer med erfaring fra den finansielle verden med fokus på komplekse juridiske problemstillinger, herunder compliance - og forventes hurtigt at blive en aktiv medspiller på det juridiske hold i Dansk Bilbrancheråd.
Tag godt imod René Grønbech, som ud over sin brede juridiske viden, også har et hjerte, der banker for biler.
René Grønbechs kontaktoplysninger er rg@dbr.dk og tlf. 22 92 43 99.