Antallet af besøgende på Bilbasen steg med fem procent i uge 51, hvilket er atypisk.
Der skete én bemærkelsesværdige bevægelse i uge 51 på brugtbilmarkedet. Antallet af besøgende på Bilbasen steg med fem procent, hvilket ikke er normalt op til juledagene.
Men forklaringen ligger i en stigende interesse for brugte elbiler, hvor søgningerne i de seneste uger er steget med hele 35%, således at andelen af søgninger på elbiler nu andrager over 15% af det samlede antal søgninger på Bilbasen.
Det har tre årsager. Dels er priserne på de brugte biler de laveste i ti måneder, dels er forbrugerne afklaret i forhold til omkostningerne til driften af elbilen, og sidst men ikke mindst, så forventer forbrugerne stigende priser på elbilerne efter nytår, og samlet medfører det en stigende interesse i øjeblikket.
Forbrugerne kan konstatere, at priserne på elbiler fortsat falder, om end omfanget og niveauet for prisnedsættelserne er aftaget gennem hele december.
Det vender Bilbasen tilbage til i starten af det nye år, hvor december omsætningen gøres op, og dermed er det muligt, at lave en total opgørelse for hele 2022.
Indtil videre tegner det til, at omsætningen og salget svarer til 2017-niveauet.
300.000 - 399.999 kr: 134 (115)*
400.000 - 499.999 kr: 179 (155)*
500.000 - 599.999 kr: 161 (132)*
* antal rettelser i ugen før
Elbilerne blev sat 13.637 kr. ned i snit
Der var 701.000 besøgende i uge 51. Udbuddet steg marginalt til 59.200 biler i alt, liggedagene steg til 46 dage i snit. Der var 2.266 prisrettelser med 11.235 kr i snit i nedsættelse.