I øjeblikket er der stabile forhold på brugtbilmarkedet.
Bilbasen har i de tidligere ugerapporter fokuseret på den øjeblikkelige stabilitet på brugtbilmarkedet af den årsag, at store udsving i prisudvikling, liggetider og udbud påvirker forbrugernes lyst til at handle brugtbil negativt.
I øjeblikket er der stabile forhold på brugtbilmarkedet, og Bilforhandlernyt for maj afslører en yderst positiv udvikling i omsætning for maj måned.
Der har været stor fokus på de brugte elbiler og især prisudviklingen. Bilbasen kan nu beskrive omfanget af prisnedsættelserne på de eldrevne biler i et nyt perspektiv. I de seneste ti uger er de elbiler, der er sat ned i pris, sat 4,2% ned.
Men det tilsvarende tal for de øvrige drivlinier er 4,8%. I forhold til deres gennemsnitlige pris bliver elbilerne altså reduceret forholdsvist mindre i pris end de øvrige drivlinier.
Der er flere årsager til udviklingen. Dels er efterspørgslen efter brugte elbiler markant stigende, senest understreget af, at der blev handlet tæt på 8.000 brugte elbiler i maj måned. Men lige så vigtigt, så har priserne historisk været under stort pres, og dermed er de kommet så langt ned i pris, så vi forholdsvist har nogle af de billigste priser på brugte biler i Europa.
100.000 - 199.999 kr: 91 (85)*
200.000 - 299.999 kr: 145 (132)*
300.000 - 399.999 kr: 249 (144)*
400.000 - 499.999 kr: 257 (185)*
500.000 - 599.999 kr: 144 (167)*
* antal rettelser i ugen før
Elbilerne blev i snit sat 10.266 kr. ned
Der var 752.000 besøgende i uge 23. Udbuddet steg til 59.800 biler i alt, liggedagene er 44 dage i snit. Der var 3.626 prisrettelser med 8.714 kr i snit i nedsættelse.