Bilforhandlernyt uge 49 - udbuddet af plug-in hybrider og elbiler stiger

På grund af sygdom, er der ikke et bilag for uge 49. I stedet er et skærmbillede af Bilbasen.

Det er interessant, at det er antallet af elbiler og plug-in hybrider, der holder antallet af biler stabilt. Udbuddet af de elektriske biler steg med 400 i antal i sidste uge, ligeligt fordelt mellem elbiler og plug-in hybrider.

Ellers så holder brugtbilmarkedet formen her i december, og det forventes, at vi kommer til at sætte rekord for en række nøgletal herunder transaktioner og reelle salg ligesom priserne fortsætter op ad.
 

Nøgletal:

Besøg på Bilbasen: 671.000.

Liggedage: 47

Antal biler: 52.100

Prisrettelser: 1.753 stk med et gennemsnit på 8.617 kr

 

Markedsinput fra AUTOproff for uge 49 2021

AUTOPROFF B2B PRISINDEKS:
Prisindekset lå i sidste uge på indeks på 105, en smule under niveauet for uge 49, og udbuddet af B2B-biler ligger på næsten samme niveau som i sidste uge på indeks 100.

UDBUD/EFTERSPØRGSEL:
Der er pres på alle led i kæderne for at skaffe brugte biler, og det kan være svært at finde nok. Det betyder at der handles mange biler over landegrænserne, hvilket går begge veje dvs. både ind og ud af Danmark. Der er fortsat stor søgning på opkøb af udenlandske biler. I B2B segmentet mærker vi stor fokus på at opkøbe hybrid og elbiler på auktionerne.

GARANTIPRISER/MARKEDSAKTIVITET:
Vi mærker en stigende aktivitet og fokus fra forhandlere, importører og platforme for at have et stærkt digital setup på C2B. Derfor er der fortsat stigende aktivitet i markedet og god kundetrafik, hvilket betyder at vores aktivitet på antallet af garantipriser ligger højt. Vi er derfor som i sidste uge oppe i et højt og stabilt indeks 138 for den forgangne uge. 

 

Denne uges markedsrapport er uden bilag på grund af sygdom. Bilbasen håber at vende tilbage i vante form i næste uge.