Hvis dit værksted skal med på et arrangement, hvor der kommer potentielle kunder så husk, at I kan låne en professionel messestand med en flot bagvæg.
Ud over bagvæggen omfatter messepakken også et messeflag og et bord, hvor der kan ligge kuglepenne, kasketter, foldere, der reklamerer for jeres værksted og så videre. Hvis I ikke selv har merchandise, kan det købes i vores webshop.
Arrangementerne kan være en biludstilling i bymidten, en egentlig bilmesse eller måske en byfest. Alt sammen sociale sammenkomster, hvor der er gode muligheder for at gøre et godt indtryk på potentielle kunder.
I betaler selv for fragten begge veje.
Udover fragten, er det gratis at låne messestanden, men sker der skader på messestanden, vil du blive opkrævet nettobetaling for skaden.
Kontakt sekretariatet på tlf. 43 99 66 33 hvis du vil låne messepakken, så hjælper vi dig videre.
Linket herover fører til en video, der viser, hvordan messebordet samles. Læg alle delene op og start med at rejse den åbne kuffert op, som det hele kom i. Når kufferten står på højkant og er åben, så er det lige til at lægge bordpladen på øverst og skubbe hylderne på plads inde i kufferten/messebordet. Dernæst sættes forsiden fast ved hjælp af det indbyggede velcrotape. Til sidst rulles den nederste sorte sokkel ud og sættes fast ligeledes med velcrotape.
Når du er færdig med at bruge messebordet pilles det hele fra hinanden, hylder lægges på plads i den medfølgende stofpose, front og sokkels rulles sammen, og det hele lægges forsigtigt på plads i kufferten. Kniber det med at lukke kufferten, så start forfra med at lægge delene på plads. Det hele kan være der!