Skal det være i 2022, at du får styr på GDPR?

 

GDPR-reglerne trådte i kraft for 3,5 år siden, men i Dansk Bilbrancheråd oplever vi stadig medlemmer, der ikke opfylder kravene. Så skal 2022 være året, hvor sekretariatets GDPR-konsulent hjælper jer med at få styr på GDPR?

GDPR-reglerne skal overholdes: Personalemapper låst inde, oplysning om kameraer på værkstedet til ansatte og kunder, ingen fritliggende arbejdskort med oplysninger, link i mails til virksomhedens privatlivspolitik og ... og ... og....

Der er meget at holde styr på, og det er ikke underligt, at mange af vores medlemsværksteder endnu ikke har fået indarbejdet GDPR i virksomheden.

Men desværre, så er det regler, der skal overholdes. Og noget kunderne lægger mærke til, så de for eksempel påpeger fritliggende arbejdskort med personoplysninger i modtagelsen.

Hjælp af Dansk Bilbrancheråd

I Dansk Bilbrancheråd er vi klar over udfordringen og tidspresset på værkstederne og i forretningerne. Derfor tilbyder vi som medlemsservice, at du kan købe et besøg af Dansk Bilbrancheråds GDPR-konsulent Finn Larsen for kr. 4000,-. 

Finn Larsen gennemgår hele værkstedet og hjælper til med, hvor der skal sættes ind, og hvordan man løser udfordringerne. 

Dermed bliver det nemt at få styr på virksomhedens GDPR. Som Annette Ejsing fra A2 Auto i Karlslunde skrev til Finn Larsen efter et besøg:

Tak for hjælpen. Du får det til at virke overskueligt.

Så måske er 2022 året, hvor du skal få fjernet den GDPR-sorte sky ved at gøre brug af Dansk Bilbrancheråds medlemstilbud? 

Henvendelse

Ring til GDPR-konsulent Finn Larsen på telefon 51309369 og book et besøg.