Selvom det generelle salg af biler fortsat er ramt af coronakrisen, er interessen og salget af elbiler og plug-in-hybridbiler næsten upåvirket – i nogen tilfælde overgår salget faktisk samme periode sidste år. Det skrive de Dansk Bilimportører i en pressemeddelelse.
Helt konkret er der et mindre fald i salget af elbiler sammenlignet med samme måned sidste år, men år-til-dato har der aldrig været solgt så mange elbiler som i år, og plug-in-hybridbilerne oplever et rekordhøjt salg for maj måned.
Salgstallene viser, at der fortsat bliver solgt færre biler end normalt på grund af coronakrisen. I maj blev der således solgt 11.432 nye personbiler, hvilket er 40,1 procent færre biler end i samme måned sidste år.
Ifølge Mads Rørvig, der er ny direktør i De Danske Bilimportører, viser udviklingen, at coronakrisen stadig påvirker og bremser bilsalget i Danmark, men at danskerne i stigende grad prioriterer grønne biler. Han understreger dog også, at der behov for politisk handling for at sikre, at Danmark kommer i mål med den grønne omstilling på transportområdet.