Det tog fire år, fra Simon Kollerup annoncerede en iværksætterforhandling i 2020, til vi endelig fik en iværksætterpakke i juni 2024. Men alle de bidragende parter og involverede politikere kunne have sparet besværet, hvis man skal tro Danske Iværksættere.
Sådan skriver SMVdanmarks branche- og uddannelseschef Kasper Munk Rasmussen i et debatindlæg i Altinget bragt 14. marts 2025, og fortsætter;
Foreningen dumper nemlig aftalen i Altingets spalter torsdag 6. marts, hvor aftalen erklæres som uambitiøs, og at den ikke løser iværksætternes mest presserende problemer.
Det er jeg ikke enig i. Det kan godt være, at der er nogle udfordringer i forhold til beskatning og investering, og det vender jeg tilbage til. Men der er en række konkrete tiltag, der gør en forskel for iværksættere i deres hverdag, og som kan mærkes allerede.
Der er 46 tiltag i iværksætterpakken, og det kommer til at være for langt at nævne alle, der gør en forskel, så her er bare nogle eksempler.
For det første fik iværksættere 1. januar 2025 ret til en basal erhvervskonto, og denne ret kommer også med et loft over, hvad en sådan konto må koste.
Det er måske ikke en skattelettelse, men for mange iværksættere er det rigtig mange tusinde kroner værd, at de langt hurtigere og lettere nu kan få en konto, så de kan komme i gang, og som de kan fakturere deres kunder.
Et andet eksempel er muligheden for crowdfunding, der er blevet væsentligt udvidet. Aftalen medførte, at danske anpartsselskaber nu har adgang til at sælge ejerandele via crowdfunding, såkaldt equity crowdfunding, der på sigt kan betyde hundredvis af millioner i private investeringer til danske iværksættere.
Forslaget betyder, at mange iværksættere potentielt set har lettere adgang til kapital, og at de kan vokse hurtigere. Det er også noget, som jeg oplever stor nysgerrighed på blandt iværksættere, og som jeg allerede har vejledt flere virksomheder om. Igen et forslag med potentielt meget stor økonomisk værdi for iværksætterne.
Et tredje eksempel i en lidt anden boldgade handler om fleksibilitet. Iværksættere får nu langt bedre mulighed for at holde deres virksomheder i live under barselsperioder. Konkret vil man som iværksætter kunne arbejde tre en halv time ugentligt og stadig få fuld barselsunderstøttelse.
Det kan virke som en lille ting, men jeg er sikker på, at denne ændring vil give iværksættere mere ro i maven samt højne overlevelsesraten for iværksætter-virksomheder, hvor iværksætteren – mand eller kvinde – går på barsel.
Endelig vil jeg fremhæve midler til undervisning i iværksætteri. Det kan komme mange gange igen. Særligt har vi et stort potentiale – og efterslæb – på erhvervsuddannelserne, hvor pengene kan gøre stor gavn.
Det kan virke som mindre initiativer, men man skal huske, hvor sjældent det er, at der bliver lavet aftaler med konkret positiv betydning for de mindre erhvervsdrivende og iværksættere. Det sker stort set ikke. Så det skal også anerkendes.
Ifølge Danske Iværksættere vil meget blive løst med en definition på, hvad en rigtig iværksætter er.
Som det lyder fra Danske Iværksættere: ”Regeringen må sætte sig ned og finde ud af, hvad det er for nogle virksomheder, vi gerne vil have flere af og så give dem nogle gode rammevilkår.".
Jeg tror, vi skal prise os lykkelige for, at politikerne ikke har besluttet sig for at definere nærmere, hvem de vil kaste deres kærlighed på.
Jeg tror på, at vores politikere og embedsværk kan mange ting, men at forudsige fremtidens succesiværksættere er ikke én af dem. Jeg har i hvert fald ikke set noget argument for, hvorfor de skulle kunne gøre det.
Her er det bedre at lade markedet afgøre, hvem der bliver en succes. Vi har bare brug for gode generelle vækstvilkår og gode generelle rammer, og så skal kunderne – herunder forbrugerne – nok finde ud af, hvem der fortjener succes.
Når det er sagt, så er ingen aftale perfekt.
Jeg vil give Danske Iværksættere ret så langt, at flere af forslagene lige så godt kunne have været i andre erhvervspolitiske tiltag, og derfor er det en fair kritik, at de tager penge fra de mere direkte iværksætter-rettede tiltag.
Et enkelt initiativ er et decideret fejlskud. Det er ikke fra selve iværksætteripakken, men fra en erhvervspakke, der blev præsenteret i tilknytning hertil. Det betyder, at iværksættere ikke længere kan straksafskrive investeringer i software, knowhow og patentrettigheder.
Omlægningen rammer hårdest over for de iværksættere, der selv udvikler software også en vækstbranche som de danske computer-og telefonspilsudviklere.
Det kan ikke være meningen, og jeg håber, at det er noget, der vil blive genbesøgt, inden vi får kvalt for mange iværksættere.
Hvis vi vender tilbage til, hvad der formelt ligger i iværksætterpakken, så er der her også nogle tiltag i “lige ved og næsten”-kategorien. Det gælder eksempelvis forhøjelse af indskuddet på aktiesparekonti til 160.000 kroner. Fint forslag, men det gavner ikke iværksættere meget.
Her foreslog vi fra SMVdanmarks side, at man skal kunne investere i unoterede aktier via aktiesparekontoen. Det gælder også forslag om flere midler til Danmarks Eksport- og Investeringsfond (Eifo).
Det er fint, men man fik ikke sat renter og krav ned ved samme lejlighed, så Eifo’s produkter for alvor blev attraktive for iværksættere.
Selvfølgelig er vi ikke i mål, men iværksætterpakken rummer mange fine skridt i den rigtige retning. Ingen – heller ikke politikerne selv – tror på, at de kan fikse alle problemer med én pakke. Derfor er det godt, at vi får en god diskussion af, hvad vi konkret mangler for særligt at kunne øge overlevelsesraten for iværksættere.
Og derfor glæder jeg til den fortsatte debat og til at tale med Danske Iværksættere og andre gode kræfter om, hvad, vi i fællesskab skal forsøge at overbevise politikerne om, skal være en del af Iværksætterpakken 2.0.
Dansk Bilbrancheråd
Kirkevej 1 - 3, 2630 Taastrup
Telefon +45 4399 6633
CVR: 53384412
E-mail info@dbr.dk
Privatlivspolitik og cookies
