Ny lokalforeningsformand for DBR Skive er mekanikermester Bo Futterup

DBR Skive lokalbestyrelses kasser, mekanikermester Kjeld Pedersen (th), takker afgående lokalforeningsformand mekanikermester Jan Vestergaard (tv) for hans mangeårige arbejde i bestyrelsen.

På DBR Skives generalforsamling d. 28. november 2022 overtog mekanikermester Bo Futterup, Skive, lokalforeningsformandsposten fra mekanikermester Jan Vestergaard, Glyngøre. Søren S. Christensen er desuden nyt lokalbestyrelsesmedlem.

DBR Skive afholdte generalforsamling d. 28. november 2022 på Hotel Pinnehus i Roslev, hvor der blev ændret i lokalbestyrelsessammensætningen.

På mødet blev der valgt ny formand. Ud af bestyrelsen gik lokalforeningsformand mekanikermester Jan Vestergaard, Glyngøre.

Herefter besluttede bestyrelsen at lokalforeningens fremtidige formand er mekanikermester Bo Futterup, Skive. 

Derudover skete der nyvalgt til bestyrelsen, hvor mekanikermester Søren S. Christensen, Roslev, blev valgt ind som nyt bestyrelsesmedlem. 

Dansk Bilbrancheråd ønsker tillykke med valget dels til den nye lokalforeningsformand Bo Futterup og dels til det nye bestyrelsesmedlem, Søren S. Christensen. 

Dernæst takker rådet for et mangeårigt godt samarbejde med den nu tidligere formand, Jan Vestergaard. 

Henvendelse

Har du spørgsmål, da kontakt sekretariatet på tlf. 43996633.