Nu går erhvervsuddannelserne på jagt i folkeskolen

Screendump TV2

Allerede i folkeskolen skal unge begynde at snuse til håndværksfag. Håbet er, at de vil få så meget smag for det, at de går efter en fremtid som mekaniker, tømrer eller sosu-assistent i stedet for gymnasiet. 

Det er et af hovedpunkterne i aftalen om erhvervsuddannelserne, der faldt på plads i Undervisningsministeriet torsdag.

Flytte 10. klasser

Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, De Radikale og SF er med i aftalen, der handler om blandt andet at flytte 10. klasser ud på erhvervsskolerne, mulighed for, at folkeskolens ældste elever kan tage valgfag på erhvervsskolerne, og at der skal vejledes lige så meget om en erhvervsuddannelse som en gymnasiel uddannelse.

- Der er ikke længere noget, der er finere end noget andet, siger undervisningsminister Merete Riisager (LA) til TV2.

Se artikel og tv-indslag på TV2’s hjemmeside her.

Aftalen i stikord:

  • TV 2 erfarer, at kommuner vil få en økonomisk præmie, hvis de flytter deres 10. klasser ud på en erhvervsskole. 
  • En ekspertgruppe skal undersøge, hvordan man i højere grad kan gøre 10. klasse til en overgang til erhvervsuddannelserne. 
  • Der er flere initiativer, der blandt andet skal øge den faglige stolthed på erhvervsuddannelserne, sikre et højt fagligt niveau og et attraktivt ungdomsmiljø. 
  • Vejledningen i udskolingen skal handle mere om erhvervsskoleuddannelserne end i dag, hvor vurderingen af uddannelsesparathed primært handler om, om man er egnet til gymnasiet eller ej.
  • I folkeskolens 7. til 9. klasse skal det være muligt at tage valgfag på erhvervsuddannelserne. 
  • Der skal være obligatorisk eksamen i praktiske/musiske fag i 8. klasse i folkeskolen. Det er fag som 'Håndværk og Design' - det der tidligere hed sløjd og håndarbejde.
  • Der skal være større sikkerhed for en praktikplads. 
  • Derudover skal den såkaldte kvalitetspulje på omkring 150 millioner kroner videreføres fra 2018 til 2019.

Hver fjerde skal vælge en erhvervsuddannelse

Erhvervsskolereformen blev vedtaget i 2014 og trådte i kraft i 2015. Dens primære mål var at få flere unge til at vælge em erhvervsuddannelse, men sådan gik det ikke. 

Ifølge tal fra Undervisningsministeriet er der kommet 27 procent færre unge ind på erhvervsuddannelserne fra 2014 til 2017. Ungdomsårgangene er i denne periode blevet lidt mindre, men slet ikke nok til at forklare det store fald. 

Regeringen har som målsætning, at hver fjerde vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020. I år er det knap hver femte.