Hvis din virksomhed holder lukket mellem jul og nytår, så skal du varsle dine medarbejdere om ferie senest d. 23. november.
Tirsdag den 23. november 2021 er sidste frist for at varsle ferie fra den 24. december og i dagene frem til efter nytår, hvis din virksomhed holder lukket.
For en medarbejder, der har optjent betalt ferie, så er det virksomheden, der så vidt muligt skal sikre, at medarbejderen har ferie tilbage til denne periode. Ellers skal virksomheden stadig udbetale løn på de dage, hvor medarbejderen ikke kan komme på arbejde, fordi der er lukket.
For en medarbejder, der ikke har optjent betalt ferie, skal virksomheden ikke udbetale løn i de dage, hvor virksomheden holder lukket. Det kan dog aftales, at der udbetales feriepenge på forskud, som så modregnes i en senere optjening.
Hvis medarbejderen har været ansat i hele det foregående ferieår, men ikke optjent nok ferie til julelukningen, så skal feriepengene for næste ferieår udbetales på forskud og efterfølgende modregnes.
Du kan læse mere om ferieregler og den 5. ferieuge her.
For yderligere spørgsmål, så kontakt advokat Jesper Juhlin på jsj@dbr.dk eller tlf. 22924399.