Husk at oplyse dine kunder om det frie værkstedsvalg

Bestil hangeren i webshoppen, hvor du gør opmærksom på, at kunderne skal ringe til dig INDEN de ringer til forsikringsselskabet.

Som frit værksted er det vigtigt, at du er synlig. Noget der gælder både i forhold til de kunder, som fysisk kommer i din forretning, og de som fanger dig på nettet eller når du sender post/faktura.

Forsikringsselskabernes aggressive markedsføring flytter dine kunder til skadesværksteder, som de har fordelagtige lave prisaftaler med.

Det kan forsikringsselskaberne gøre, da de fleste kunder ringer til deres forsikringsselskab i stedet for at ringe til dit værksted, når de er uheldige og får en karrosseriskade. Når dette sker, er det slut med at hjælpe dine kunder.

Kunderne stiller nemlig ikke spørgsmål til det, som forsikringsselskaberne oplyser dem om, og efter en telefonsamtale med forsikringsselskaberne, hvor de sælger deres prisbillige samarbejdspartnere, er løbet kørt.

Vigtigt, at I fortæller kunderne om deres rettigheder 

Hvis du derfor forsat ønsker, at udbedre karrosseriskader for dine kunder og samarbejde med forsikringsselskaberne, er det derfor vigtigt, at du fortæller dine kunder om deres frie værkstedsvalg.

Kun hvis det fremgår af kundens forsikringspolice, at de skal anvende forsikringsselskabernes fordelsværksteder, er det frie værkstedsvalg ophævet.

For at imødekomme jeres kunder, er det en rigtig god ide at I på væggen eller værkstedsdisken har en lille tydelig form for information, hvor I oplyser jeres kunder om det frie værkstedsvalg.

Eksempel

  • Husk! din ret til selv at vælge værksted, hvis du er uheldig at få en karrosseriskade
  • Vi er altid klar til at hjælpe.
  • Ring til os, hvis du får en karrosseri- eller glasskade, INDEN du ringer til dit forsikringsselskab.
  • Vi hjælper dig igennem hele skadesforløbet.

Som du kan se på billedet, så har Dansk Bilbrancheråd en hænger til bakspejlet, som fortæller dine kunder hvad du kan hjælpe med. Køb den her.

Henvendelse

Har du spørgsmål eller kommentarer, da kontakt teknisk konsulent Finn Larsen på fl@dbr.dk eller 51309369.