Fyraftensmøde – Du skal til at sælge bilforsikringer til dine kunder

Så fik vi taget hul på rækken af fyraftensmøder som Dansk Bilbrancheråd i løbet af denne og næste uge afholder 5 steder rundt i hele Danmark.

Møderne er primært henvendt til vores bilsælgende medlemmer, men alle er velkomne. Tirsdag aftenen i Ringsted, som var det første i rækken af møderne, startede med en introduktion af vores nye forsikringsprodukt fra Sønderjysk forsikring.

Partnerchef fra Sønderjysk Forsikring Claus Jepsen gennemgik produktet, en kaskoforsikring som vores medlemmer kan tilbyde deres kunder ved enten et bilsalg eller hvis en kunde er utilfreds med at skulle ’’flytte’’ en evt. forsikringsskade til et andet værksted, vigtigt her er ’’frit Værkstedsvalg’’, oven i købet er det til særdeles favorable priser og vilkår.

Aftenen fortsatte med Dansk Bilbrancheråds juridiske chef, Johanne Berner Hansen, som tog de knap 30 tilmeldte medlemmer gennem ’’Nyt om købeloven’’, der affødte en del spørgsmål og god debat.

Dansk Bilbrancheråd bød på en let anretning og efterfølgende berettede direktør Erik S. Rasmussen om, kontantforbuddet som sænkes, regler og forholdsregler mht. vanvidskørsel og slutteligt en dialog om el-lade stander.
 

Vi har stadig få ledige pladser - har du lyst til at deltage kontakt sekretariatet på telefon 43 99 66 33 eller Rene Eriksen på e-mail re@dbr.dk

Møderne afholdes som følger:

  • 7/6 2021 Sønderjysk Forsikrings hovedkontor, Jens Terp-Nielsens vej 13, 6200 Aabenraa
  • 8/6 2021 College 360, Bredhøjvej 8, 8600 Silkeborg (Restauranten)
  • 9/6 2021 Fangel Kro og Hotel, Fangelvej 55, 5260 Odense S
  • 10/6 2021 Suldrup Kro, Hjedsbækvej 326, 9541 Suldrup

For yderligere spørgsmål kontakt Rene Eriksen på telefon 40 46 55 61 eller e-mail re@dbr.dk