Med det nye år træder nye regler - eller gamle - i kraft. Her er fire politiske beslutninger, der har betydning for bilejere i 2026.
1) Registreringsafgiften for elbiler bliver en gentagelse af de "gamle" regler gældende for 2025. Registreringsafgiften stiger altså ikke for elbiler under ca. kr. 419.000, som der ellers var lagt op til, da reglerne om lavere afgift på elbiler blev indført i 2021.
2) Noget som dog stiger - også for elbiler - er den halvårlige ejerafgift. Dette er dog kun en lille stigning for elbiler, mens stigningen gør mere ondt for benzin- og dieselbiler, der, for dem der har størst udledning i følge JyllandsPosten, kan stige næsten kr. 3.000 om året.
3) Endnu en lille stigning - denne gang for både el- og fossilbiler - finder vi i kørselsfradraget, der stiger 5 øre fra kr. 2,23 til kr. 2,28 for 25-120 km og 2 øre fra kr. 1,12 til 1,14 for over 120 km.
4) Desuden bliver det lettere for elbilsejere boende i lejebolig, andelsbolig eller ejerlejlighed at opsætte ladestandere, da de nu har ret til dette, med mindre ejer har tungtvejende grunde til at sige nej, som fx etablering af ladestander på p-plads ved fredet ejendom.
Har du spørgsmål, da kontakt kommunikationschef Majbrit Berthelsen på mb@dbr.dk eller tlf. 40 18 48 84.