
Mercantec i Viborg har udviklet en ny uddannelse for værkstedets mekanikere. Uddannelsen kaldes AutoTekniker. Første kursus er 7. - 9. oktober.
Dette efteruddannelsesforløb er designet til at opkvalificere automekanikere med de nyeste færdigheder og viden inden for bilteknologi.
Kurset fokuserer på de nyeste udviklinger inden for bilens mekanik, elektronik og software, og giver deltagerne en dybere forståelse af moderne køretøjer, fejlfinding og reparationsteknikker.
Med en kombination af teori og praktiske øvelser får deltagerne mulighed for at styrke deres kompetencer og være rustet til at håndtere de udfordringer, der følger med det moderne bilmarked.
Du melder dig til hos Mercantecs virksomhedskonsulent Jan Nørgaard på tlf. 20167861 eller på jann@mercantec.dk. Det er også Jan, som du skal kontakte, hvis du har spørgsmål.