Dansk Bilbrancheråd og Tun Din Fremtids lærlingeracingteam, Touringcar Academy, fortsætter det succesfulde samarbejde og ser frem til endnu en spændende sæson fyldt med stærke præstationer fra både racingteamet og de dygtige mekanikerlærlinge!
Baseret på de seneste 3 års gode resultater har Dansk Bilbrancheråd valgt at forlænge sin sponsor-kontrakt med Touringcar Academy, så Tun Din Fremtid-kampagnen fortsat kan benytte racingteamet og dets mekanikerlærlinge til at skabe SoMe-indhold og derigennem øge interessen for mekanikerfaget og tiltrække flere unge til branchen.
Sæsonen 2024 har været fyldt med store og spændende øjeblikke, og der er meget at være stolte over og se frem til, selvom teamet må sige farvel til racerkørerne Silas Rytter og Milan Rytter, der desværre ikke fortsætter i 2025.
Til den kommende sæson vil Martin Jensen, teamejer for Insight Racing, derfor skulle ud og finde to nye unge og dygtige racerkørere til både vores TCR og DS3 Tun Din Fremtid-biler.
Fra Dansk Bilbrancheråd og Tun Din Fremtid skal der lyde et meget stort tak til brødrene Silas og Milan Rytter, der i de forgangne tre år har givet os fantastiske sejre på racerbanen og nogle flotte resultater.
Både Milan og Silas Rytter har ikke blot været vores racerkører for vores Tun Din Fremtid-biler, men også nogle store og dygtige rollemodeller og mekanikerlærlinge, som vi i den grad har haft glæde af i Tun Din Fremtid på mange uddannelsesmesser såvel som i vores markedsføring på de sociale medier.
Milan Rytter sluttede da også sæson 2024 af med et brag, da han sikrede Tun Din Fremtids lærlingeracingteam sejr i DS3-cuppen. Et stort tak til begge, og held og lykke fremover!
Formålet med racingteamet er netop at skabe opmærksomhed omkring mekanikeruddannelsen, og den mission har Tun Din Fremtid i den grad haft succes med!
De unge mekanikerlærlinge og deres inspirerende historier er blevet en central del af kampagnens markedsføring, hvor vi både deler deres flotte præstationer og resultater fra løbene, men også giver et dybere indblik i hverdagen som lærling – hvad enten det er på den tekniske skole eller en dag på værkstedet.
På vores sociale medier som LinkedIn, TikTok, Facebook og Instagram bliver deres historier eksponeret bredt ud, og videoerne fanger et bredt publikum af både drenge og piger.
2025 tegner til at blive endnu et fantastisk år for kampagnen, lærlingeracingteamet og Tun Din Fremtids dygtige rollemodeller.
Husk, at du kan følge med i alt det spændende, der sker, på Tun Din Fremtids platforme!
Har du spørgsmål eller kommentarer da kontakt lærlingekonsulent Lucas Hultgren på lth@dbr.dk eller tlf. 30200848.