Regeringen og arbejdsmarkedets parter har indgået ny trepartsaftale om forlængelse af den midlertidige arbejdsfordelingsordning, som vi tidligere har skrevet om her: TRYK HER
Ordningen stod oprindeligt til at udløbe 31. december 2020, men forlænges nu så den varer hele 2021. Det er uden betydning, om virksomheden også har benyttet ordningen i 2020. Samtidigt bliver ordningen nu også mere fleksibel, så parterne bl.a. får mulighed for at nedsætte arbejdstiden med helt op til 80 procent frem for de nuværende 50 procent. Det bliver også muligt under visse betingelser at indkalde afløsere til pludseligt opstået medarbejde, hvilket især har været et ønske fra hotel- og restaurationsbranchen. Desuden bliver reglerne om ordningen mere enkle at administrere for a-kasserne.
Medarbejdere i ordningen kan modtage en forhøjet dagpengesats og trækker ikke på deres to-årige dagpengeret, mens de er i ordningen.
Læs generelt om Midlertidig Arbejdsfordeling på vores Corona Guide TRYK HER. Guiden opdateres, når trepartsaftalen er udmøntet i lov. Den fulde aftaletekst i trepartsaftalen kan du LÆSE HER
For yderligere kontakt Jesper Juhlin på telefon 22 92 43 99