Dansk Bilbrancheråd er den største danske brancheorganisation i bilbranchen målt på medlemmer. Foreningen tæller over 2.000 medlemmer organiseret i 33 lokalforeninger.
Dansk Bilbrancheråd er brancheorganisation for bilværksteder, -forhandlere, tekniske skoler og andre professionelle virksomheder og institutioner med tilknytning til bilbranchen. Det såkaldte "eftermarked" i bilbranchen.
Medlemmerne er typisk små eller mellemstore virksomheder med kun nogle få ansatte, men tæller også større virksomheder og kæder. Fælles er, at det er professionelle autofolk, som leverer kvalitetsarbejde, som Dansk Bilbrancheråd kan stå inde for.
Dansk Bilbrancheråds mål er at give alle medlemmer en professionel og personlig rådgivning samtidig med, at rådet arbejder på at forbedre branchens rammevilkår ved at gøre politikere og andre beslutningstagere opmærksomme på organisationens mærkesager.