Nu kan du stemme på Dansk Bilbrancheråds Mesterkursus og flere af dine medlems-kollegaer til årets Auto Award.
Auto Awards er autobranchens prisuddelingsshow, hvor faglig anerkendelse, fest og show går op i en højere enhed, når hele branchen samles i Cirkusbygningen i København tirsdag d. 18. november.
Vinderne findes i en kombination af stemmer fra Auto Awards-juryen og stemmer fra jer. Derfor er det en stor hjælp for de nominerede, hvis I hjælper med jeres stemme.
I kategorien Årets tiltag 2025 er kurset "Mester, bliv god til unge mennesker" nomineret, som Dansk Bilbrancheråd og Tun Din Fremtid har udviklet i samarbejde med kursusvirksomheden HUMI, og som du kan læse mere om her.
Hjælp os godt på vej til en statuette ved at stemme på tiltaget, som på Auto Awards hjemmeside står som: "Dansk Bilbrancheråd og Tun Din Fremtid-kampagnen – Mester bliv god til unge mennesker" under Årets tiltag.
Flere af rådets medlemmer er nomineret.
Blandt andet er Dansk Bilbrancheråds nye landsformand Henrik Hansens virksomhed Ci:Pe:Care nomineret i kategorien "Årets arbejdsplads 2025". Dette er en helt ny kategori.
Desuden er medlem Kvalitetsbiler.dk nomineret i kategorierne Årets Brugtvognsforhandler samt Årets værksted og medlemmerne Sallinge Autogenbrug og Gørløse Autogenbrug er nomineret i kategorien Årets Auto-genbruger.
Hjælp alle på vej med din stemme.
Sidste chance for at hjælpe med din stemme er søndag d. 16. november kl. 12.00!
Har du spørgsmål, da kontakt kommunikationschef Majbrit Berthelsen på mb@dbr.dk eller tlf. 40184884.