Vi inviterer alle medlemmer til generalforsamling:
Tiden er inde til at vi skal mødes til indeværende års generalforsamling.
ORDINÆR GENERALFORSAMLING
Onsdag, den 19. marts 2025 - kl. 18.00
Hotel Eyde, Mindegade 1, 7400 Herning
Vi starter med ” Wienerschnitzel, ærter, pommes sauté, wienerdreng & smørsauce” som lokalforeningen er vært ved. Vi forventer at generalforsamlingen starter ca. kl. 20.00.
Vi håber meget du møder op, og du behøver ikke være bange for at blive kapret til bestyrelsen.
Som det ser ud nu, er bestyrelsen fuldtallig, og der er ikke noget presserende behov for at hverve nye medlemmer til bestyrelsen.
Vores lokalforening betyder noget i lokalområdet, og vi vil meget gerne have muligheden for at fortælle om de tilbud og muligheder, som der er i vores lokalforening.
Vi får denne aften besøg af Dansk Bilbrancheråds administrationschef Jesper Teslak-Larsen, som vil orientere om aktuelle brancheforhold.
Dagsorden for generalforsamling.
- Valg af dirigent.
- Formandens beretning.
- Godkendelse af det reviderede regnskab.
- Valg af medlemmer til bestyrelsen. På valg er: Niels Erik Daugaard og Ulrik Hansen - begge modtager genvalg
- Valg af suppleanter.
- Valg af revisorer.
- Valg af revisorsuppleant.
- Behandling af indgående forslag.
- Fastsættelse af kontingent og eventuelt indmeldelsesgebyr.
- Eventuelt
Forslag, der ønskes behandlet under punkt 8, skal være formanden i hænde (kibaekauto@live.dk) senest 7 dage før generalforsamlingen.
Sidste tilmelding er fredag den 14. marts 2025. Tilmelding skal ske pr. mail til: kibaekauto@live.dk
Med venlig hilsen
Midtjysk Autoreparatør Forening
Michael Hesselvig