Vi modtager jævnligt – og i stigende omfang – henvendelser om chikane og anden skadelig adfærd på Internettet i almindelighed og de sociale medier i særdeleshed.
Henvendelserne er let forståelige; for skal man virkelig finde sig i usaglige, til tider direkte injurierende kommentarer, anmeldelser m.v. Og svaret er nok, i hvert fald med den gældende lovgivning, at det skal man. Eller mere præcist, der er ikke meget at vinde, ved at ”tage kampen”.
Emnet er ungt, men det er allerede gammel lærdom, at man skal være meget, meget varsom med at gå i rette med kunderne direkte på de sociale medier. Men hvad så med Domstolene – kan de ikke hjælpe?
Med mindre der er tale om et helt usædvanligt groft tilfælde, kan det næppe heller anbefales. Risikoen for at tabe er stor – og så har du lige pludseligt udstyret kunden med et gyldent papir på, at det er ”helt i orden”, hvad han har skrevet…
En nylig afgørelse fra en sjællandsk byret belyser problemet. To parter – gamle barndomsvenner – havde handlet en båd privat for 50.000 kr. Køber oplyste ganske vist, at han ikke vidste om båden var købt af sælger privat eller hans virksomhed.
De 20.000 blev betalt ved levering og resten skulle afdrages, med en ”minigraver” stillet i pant. Køber afdrog hurtigt og planmæssigt, og sælger så derfor ingen problemer med at frigive pantet før tid, da køber skulle bruge minigraveren; Det gik jo nok, og de var trods alt gamle barndomsvenner. Det gjorde det ikke, naturligvis fristes man til at sige. Så da køber ikke efterfølgende genoptog betalingerne, tog sælger, som privatperson, sagen til inkasso.
Det blev køber (barndomsvennen) så fortørnet over, at han lavede et opslag på Facebook, hvor han svinede hans virksomhed til. Opslaget var synligt i 1-2 timer for ca. 450 venner, herunder en række fælles venner og bekendt. Af opslaget fremgik det:
Sælger lagde herefter privat sag an mod køber med påstand om straf for brud på straffelovens injurielovgivning. Dette afviste retten med en ganske kortfattet bemærkning om, at ”udsagnene efter en helhedsvurdering og den sammenhæng hvori de er fremsat” ikke udgjorde et brud på straffeloven. Retten lagde også vægt på, at udsagnene udsprang af købers frustration over at være blevet stævnet af en gammel ven, og at sælger måtte have været klar over det.
Det er ikke helt klart, hvad Retten præcist mener med det sidste. Men Retten kan have lagt vægt på, at sælger selv har været med til at fremprovokere opslaget, ved ikke at vælge en mindre konfrontatorisk fremgangsmåde.
Dommen siger ikke noget om, hvor langt man så må gå på sociale medier. Men dommen siger, at hvis udsagnene ikke er grovere end her og i øvrigt fremsat i et mindre (lukket) forum, så må man nok som virksomhedsejer indtil videre leve med det.
