Feriepengeinfo sender omkring 1. november besked ud til alle feriepengeudbetalere om, at der skal indbetales uhævede feriepenge eller værdien af ikke-afholdte feriedage til Arbejdsmarkedets Feriefond.
Hvis I har ansatte, som ikke har holdt alle deres optjente feriedage (funktionærer) eller ikke har hævet deres feriegodtgørelse (timelønnede), så skal I indberette og indbetale feriepengene til Arbejdsmarkedets Feriefond.
I skal indberette og indbetale for både:
I skal meddele FerieKonto, hvis I laver aftaler med jeres medarbejdere om, at de må overføre den 5. ferieuge eller hvis de får den udbetalt. Hvis I ikke laver en aftale om overførsel eller udbetaling af den ikke afholdte 5. ferieuge, så skal feriepengene, der stammer fra den 5. ferieuge også indbetales til Arbejdsmarkedets Feriefond.
I skal indberette de uhævede feriepenge og værdien af ikke brugte feriedage, senest den 15. november 2022 i Indberetningsløsningen på Virk.dk - der kan I også finde mere information og vejledning samt FAQ. Der er også en fin vejledning til, hvordan I gør, i den skrivelse som I har fået fra Arbejdsmarkedets Feriefond.
Har du spørgsmål eller kommentarer, da kontakt personalejurist Mille Vollmer på mv@dbr.dk eller tlf. 30145206.