Dansk Bilbrancheråds støtte til at skaffe flere lærlinge har givet opmærksomhed hos Dansk Automobil Sport Union (DASU), som i seneste medlemsblad har en dobbeltsides artikel om Touringcar Academy - Tun Din Fremtid-projektet med DS3-racerbilen.
DASU har interviewet dem, som får lov at stå med hænderne dybt begravet i DS3-motoren i løbssæsonens weekender, nemlig mekanikerlærling Michelle Delfs Bæk, mekanikerlærling Mailo Siam Andersen og nyuddannede svend Magnus Krøyer Tingleff. De er blandt andet blevet spurgt om, hvordan de kom med i Touringcar Academy - Tun Din Fremtid-projektet, og hvad de har fået ud af det.
Michelle Delfs Bæk, lærling hos medlem Knuds Auto i Jelling, var med til DM i Skills 2022, hvor vi i Dansk Bilbrancheråd fik øje på hendes talent, hvilket hun fortæller om til DASU;
Så blev jeg ringet op fra Dansk Bilbrancheråd, der spurgte, om jeg ville være med i akademiet omkring en racerbil. Jo, det vil jeg da gerne, svarede jeg. Akademiet er blevet etableret for at promovere hele mekanikerbranchen. Vi skal have flere lærlinge ind, for der bliver stor mangel på dem.”
Michelle Delfs Bæk har gennem projektet fået mere mekaniker-erfaring og er blevet mere effektiv;
Man er blevet rigtig effektiv, fordi man er under tidspres,” siger Michelle Delfs Bæk til DASU. ”På banerne har vi under to timer, hvis der er en fejl eller en reparation, for det skal være klart nu og her. Du skal skabe et overblik, lave en strategi og så er det bare bam, bam, bam. Der er ikke tid til at lave fejl. Det skal bare ske nu. Så det hjælper rigtig meget i forhold til, hvordan man organiserer sit arbejde.”
Dansk Bilbrancheråd har valgt at støtte netop Touringcar Academy-racerholdet, da det giver unge bilglade en mulighed for at se, hvad deres drømme kan blive til.
Mange unge følger med i motorsport, hvilket er en super god indgangsvinkel til branchen og noget som DS3-mekanikerholdets Magnus Krøyer Tingleffer et klassisk eksempel på, og hvilket han fortæller om til DASU;
Jeg tænkte, at det var en megafed mulighed, for jeg følger også rigtig meget med i race, Formel 1, Le Mans og hvad der ellers er. At komme ind i race og ikke bare stå og kikke på, men at sige, at det er mig, som gør en forskel her, det synes jeg er fedt.”
Jeg har selvfølgelig altid gået og drømt om, at det kunne være megafedt, men jeg har aldrig selv troet, at det skulle blive til virkelighed.
Det er derfor, at vi i Dansk Bilbilbrancheråd satser så markant på lærlingeområdet og sponserer et racerhold. For det er netop gennem interessen for biler og race, at drømmene bliver skabt. Drømme som Dansk Bilbrancheråd puster til med en blæsebælg, så flere unge vælger en uddannelse som faglært mekaniker.
Tak til DASU for at bringe artiklen om lærlingeprojektet.
Artiklen er vedhæftet nederst i sin fulde længde.
Har du spørgsmål, da kontakt Dansk Bilbrancheråds lærlingekonsulent Lucas Hultgren på tlf. 30200848.