CarBuddii leverer apps til køresedler og udlejningskontrakter

Dansk Bilbrancheråd har indgået en samarbejdsaftale med CarBuddii, kendt i den danske bilbranche for sine apps til fx køresedler og udlejningskontrakter.

CarBuddii blev etableret i 2016 på en idé om at gøre det lettere – og papirløst – at lave de lovpligtige køresedler, når kunderne prøvekører biler. Den første app, der blev lanceret i 2016, gjorde det muligt at lave en digital køreseddel på 25 sekunder uden brug af kopimaskine, printer eller papir.

Scanner kundens kørekort

Man tager blot sin telefon, scanner kundens kørekort og vælger bilen, der skal prøvekøres. Herefter skriver kunden under på telefonen og modtager sin kopi af køresedlen på sin telefon. App’en gør det desuden let for bilsælgeren at huske at følge op på kunden efter prøveturen.

Klik her og se en video, der viser køreseddels-app'en.

Siden er flere varianter af app’en kommet til. Senest har CarBuddii lanceret en app, der også kan lave digitale udlejningskontrakter. Den bruges af forhandlere, som også har et værksted, hvor de lejer eller låner kundebiler ud til de kunder, der får deres bil serviceret hos dem.

Klik her og se en video, der viser udlejningsapp’en. Og her et link til Carbuddiis Facebookside.

GDPR og markedsføring

Udover den hurtige og nemme udarbejdelse af køresedler og lejekontrakter, bruges app’en også til at indhente markedsføringssamtykke og kunden accepterer også forhandlerens persondatapolitik ved underskriften på telefonen. På den måde hjælper CarBuddii forhandleren med at overholde såvel persondataforordningen GDPR og Markedsføringsloven. 

Udover selve app’en, som man bruger i det daglige til at lave køresedler og lejekontrakter, har brugeren også adgang til en forhandlerside, hvor alle dokumenter ligger digitalt, og hvor man gemmer oplysningerne om kunderne.

Dansk Bilbrancheråd og CarBuddii har indgået en samarbejdsaftale, der giver rådets medlemmer en skarp pris på CarBuddii’s apps. Specielt skal fremhæves den specielle Dansk Bilbrancheråd-pakke, hvor forhandleren får adgang til at lave digitale køresedler såvel som udlejningskontrakter med 20% rabat på abonnementet. På den måde kan det samme abonnement bruges i både salgsafdelingen og på værkstedet.

Hvis du vil høre mere, så kontakt CarBuddii direkte på telefon 22 15 44 69 (Rasmus) eller 21 99 79 56 (Clifford). Du kan også skrive en e-mail til rf@carbuddii.com eller cd@carbuddii.com

Vedlagt information om apps og de tilbud Carbuddii har til medlemmer af Dansk Bilbrancheråd.