I dag er den annoncerede pris for en elbil i gennemsnit 96.000 kroner lavere end sidste år på samme tidspunkt.
Det er præcis ét år siden - i uge 33 i 2022 -, at vi så de første tegn på, at prisudviklingen for brugte biler i almindelighed og i særdeleshed for elbiler stagnerede. I den efterfølgende uge så vi starten på de prisfald på især elbiler, der har varet ved uafbrudt siden, så den annoncerede pris for en elbil i gennemsnit er faldet med 96.000 kroner siden sidste år.
Brugtbilmarkedet er en uhomogen størrelse, hvilket understreges af prisindekset for motortyper/drivlinier opgjort nedenfor. Der er tale om indekser for alle biler der er op til 96 måneder gamle.
Prisindekser (H1 2015=100):
Overordnet 96,4
Benzinbiler 99,2
Dieselbiler 98,3
Plug-in hybrider 92,2
Elbiler* 80,5
*Q4 2021=100
Overordnet får forbrugerne fortsat meget bil for pengene, når de køber brugte biler, og dét er en af årsagerne til, at markedet samlet indtil videre ligger 3,2 procent over samme periode sidste år, og at for hver gang der sælges en ny bil* til en privatperson, så sælges der 6,6 brugte biler.
* privatleasing ikke indregnet, der er kun tale om rene handler.
Oversigt over prisrettelser for elbilerne i fire prissegmenter:
200.000 - 299.999 kr: 55 (69)*
300.000 - 399.999 kr: 79 (94)*
400.000 - 499.999 kr: 138(161)*
500.000 - 599.999 kr: 102 (143)*
* antal rettelser i ugen før
Elbilerne blev i snit sat 13.408 kr. ned.
Der var 759.000 besøgende i uge 33. Udbuddet steg til 59.000 biler i alt, liggedagene er 48 dage i snit. Der var 2.535 prisrettelser med 9.741 kr i snit i nedsættelse.