Gå til hovedindhold

Bilforhandlernyt uge 15 2026: Fortsat færre prisrettelser

Uge 15 var den første normale uge efter påske, og derfor var det interessant hvor højt et omfang, der ville være i forhold til prisjusteringer. 

Vi kan konstatere, at omfanget af prisrettelser er det laveste for en normal uge siden uge 1, og kigger vi på det gennemsnitlige antal prisrettelser, så var der 2.567 prisnedsættelser i uge 15, det er 29% færre i antal end gennemsnittet for hele 2026. 

For elbilerne, hvor der var 1.299 nedsættelser, så er det 46% færre end gennemsnittet for alle normaluger i år.

Dermed fortsætter tendensen med at det lave udbud af biler i almindelighed og elbiler i særdeleshed medfører færre prisnedsættelser. 

Og nu vi er ved udbuddet af elbilerne, så blev det isoleret for uge 15 reduceret med otte procent, og der er nu i snit 16.400 brugte elbiler til salg - det laveste udbud siden starten af juni 2025.

Oversigt over prisrettelser for elbilerne i fem prissegmenter i uge 15

50.000 - 99.999 kr.: 44  (31)*
100.000 - 199.999 kr.:  107 (88)*
200.000 - 299.999 kr.:  180 (155)*
300.000 - 399.999 kr.:  195 (186)*
400.000 - 499.999 kr.:  155 (120)*
500.000 - 599.999 kr.:  102 (90)*

*antal rettelser i ugen før
Elbilerne blev i snit sat 8.105 kr. ned

I korte træk

Der var 412.000 consent-besøgende i uge 15. Udbuddet faldt til 49.500 biler i alt, og liggedagene var 42 dage i snit. Der var 2.567 prisrettelser med 7.612 kr. i snit i nedsættelse.

Invitation til webinar

Den 16. april fra 10 til 11 afholder Bilbasen/Vend et markedswebinar, hvor markedsudviklingen for Q1 gennemgås - både den nationale og internationale.

Derudover har de særligt fokus på efterspørgslen efter elbiler til under 200.000 kroner, ligesom de også kigger på udviklingen i udbuddet af brændstofbiler indregistreret efter 2020.

I forhold til prisudvikling, så er markedet så dynamisk i øjeblikket, at de også kigger nærmere på den høje efterspørgsel efter brugte elbiler, og hvad det har haft af indvirkning på antallet af prisrettelser.

Tilmelding sker via nedenstående link:
https://vend.webinargeek.com/er-du-klar-pa-bilmarkedet-i-2026-webinar