Gå til hovedindhold

HUSK dine ansættelseskontrakter

HUSK dine ansættelseskontrakter

Du har pligt til at udarbejde ansættelseskontrakter på dine medarbejdere – det står i loven.

Men den nye ferielov, der for alvor trådte i kraft 1. september 2020, skal du være særligt opmærksom på, om du i dine ansættelseskontrakter har beskrevet ferielovens regler. Det gælder også, hvis du har gjort brug af den tidligere ferielovs adgang til at ændre varslingsregler direkte i ansættelseskontrakten.

Tidligere kunne du altså lovligt skrive, at ferie kunne varsles med mindre end 3 hhv. 1 måneds varsel. Det kan du IKKE længere – vilkåret er ugyldigt. Hvis du har sådanne bestemmelser, så kan du med fordel tage udgangspunkt i nedenstående tillæg til ansættelseskontrakt, således, at det (nu) ugyldige vilkår bliver ændret.

Det skal særligt bemærkes, at der ikke er tale om en væsentlig ændring af vilkårene for medarbejderne, og at du derfor blot kan udlevere tillægget og få en underskrift.

Hvis du bare har henvist til ferieloven, behøver du ikke foretage dig noget – så vil det altid blive fortolket som en henvisning til gældende ferielov.

Har du spørgsmål til den ny ferielov, kan du kontakte advokat Jesper Juhlin på jsj@dbr.dk eller 22 92 43 99.