Dansk Bilbrancheråd tilbyder kursus i el- og hybridteknik
Teknologisk Videncenter, H.C Andersens Vej 9, 8800 Viborg
Antallet af el- og hybridkøretøjer er de seneste år steget markant i Danmark, og alt tyder på, at salget fortsætter med at stige i de kommende år.
For eksempel kræver EU, at nye biler i 2021 maksimalt udleder "95 gram pr. kørt kilometer."
Derfor tilbyder Dansk Bilbrancheråd nu sine medlemmer muligheden for at se nærmere på teknikken bag disse køretøjer. Og derudover adgang til vigtig viden om, hvordan de skal forholde sig sikkerheds- og reparationsmæssigt, når de en dag skal reparere et el- eller hybridkøretøj.
Viborg 30. marts til 2. april 2020
Varighed, pris og deltagerantal
Kurset varer 4 dage og koster i alt 496 kroner. Der er plads til 14 deltagere på kurset.
Kurset afholdes i samarbejde med de tekniske skoler og er derfor tilskudsberettiget i henhold til AMU-bekendtgørelsen.
Kursusindhold
Sikkerhedsmæssig tilrettelæggelse og vurdering af et stykke arbejde på et el- eller hybridkøretøj
Gennemgang af forskellige køretøjer fx forskellige generationer af hybridbiler. Til gennemgangen vil der være praktisk arbejde på disse køretøjer, som indebærer brugen af diagnosetestere i forbindelse med servicering og diagnose.
Kurset klæder teknikeren på til at foretage korrekt servicering og fejlsøgning på el- og hybridkøretøjer.