Gå til hovedindhold

Hvis du bryder plomben på en takograf

Hvis du bryder plomben på en takograf

Hvis du fjerner eller bryder plompen på en takograf i forbindelse med reparation, så skal du huske, at du fremover skal udfylde en erklæring om det..

Erklæringen er en EU-standard, og du skal være opmærksom på, at den originale attest skal lægges i køretøjet, og at du selv skal opbevare en stemplet kopi. Det oplyser Færdselsstyrelsen i et informationsbrev.

Her indholdet i Færdselsstyrelsens informationsbrev

Informationsbrev – erklæring om fjernelse eller brud på en takografs plombering

Til orientering kan det oplyses, at der med takografforordningen er indført et krav om, at værksteder, der i forbindelse med reparation eller ændring af et køretøj, fjerner eller bryder en plombe på en takograf, skal udfylde en erklæring herom.
EU-kommissionen har efterfølgende fastsat de nærmere krav til erklæringens indhold.
Erklæringen skal bruges til at dokumentere over for politiet, at plomben er fjernet af et værksted, hvornår og af hvilken årsag. Den originale skriftlige erklæring skal opbevares i det omhandlede køretøj, og en stemplet kopi skal opbevares på værkstedet, hvor plomberingen er blevet fjernet eller brudt.

Husk at gøre chaufføren opmærksom på, at han senest efter 7 dage skal have plomberingerne erstattet af en autoriseret installatør. Installatøren skal foretage kontrol og kalibrering af takografen forinden ny plombering.