Som bekendt, har der over en periode været flere opblødninger i de ret strikse regler for, hvornår værksteder/bilforhandlere må anvende faste prøveplader, samt hvem der må bruge dem, når formålet, som i dette tilfælde, er afhentning af et køretøj efter reparation. Svaret på det sidste er indehaveren af prøveskilte, samt dennes ansatte.
Hvad er en ansat?
Spørgsmålet er herefter, hvad der forstås ved en ansat. Skal man have ansættelseskontrakt? Faste arbejdstider? Fast løn? SKAT har hidtil anlagt den linje, at der skulle være tale om en ansat med en ansættelseskontrakt, men nu er der – måske – en yderligere opblødning på vej.
Landsskatteretten har i en ny afgørelse, hvor Dansk Bilbrancheråds direktør i øvrigt deltog i dommerpanelet, (SKM2019.14.LSR) underkendt SKAT's fortolkning. Afgørelsen kan indtil den 28. februar 2018 indbringes for de almindelige domstole, såfremt SKAT ikke anerkender Landsskatterettens afgørelse.
Mundtlig ansættelsesaftale
I sagen havde politiet stoppet ”A” ved grænseovergangen mellem Tyskland og Danmark. A var tilkaldevikar hos bilforhandleren/klager baseret på en mundtlig ansættelsesaftale, som først efterfølgende blev formaliseret i en skriftlig ansættelseskontrakt. Bilforhandleren/klager kunne dokumentere, at der tidligere var foretaget lønudbetalinger. A’s gennemsnitlige ugentlige arbejdstid var under 8 timer, og derfor var der ikke krav om skriftligt ansættelsesbevis efter ansættelsesbevislovens almindelige regler.
Krav på 360.000 kr.
Ydermere, når reglerne om brug af faste prøveskilte efter SKAT's opfattelse IKKE er overholdt, og køretøjet havde kørt i Danmark (100 m) frem til kontrolstedet på/ved grænsen, ja; så krævede SKAT også indbetalt 360.000 kr. i registreringsafgift. Dette krav fik SKAT naturligvis heller ikke medhold i, når nu Landsskatteretten konkluderede, at brugen af de faste prøveskilte var OK.
I forhandlerens interesse
Efter Landsskatterettens opfattelse var der i denne sag tale om ”en ansat” i registreringsbekendtgørelsens forstand. Landsskatteretten lagde vægt på følgende kriterier:
- at kørslen uomtvisteligt var i bilforhandlerens/klagers interesse
- at kørslen var sket under bilforhandlerens/klagers instruktionsbeføjelse
- at det via lønsedler kunne dokumenteres, at der var tale om et reelt ansættelsesforhold på trods af den manglende ansættelseskontrakt
- At formålet med kørslen i øvrigt var lovligt, nemlig afhentning af køretøjet efter reparation/lakering i Tyskland.
Ansættelsesbevis næppe nødvendigt
Vi følger op i nyhedsbrev primo marts, om SKAT har indbragt afgørelsen for almindelige domstole. Sker det ikke, kan vi udlede disse retningslinjer af afgørelsen:
- SKAT vil næppe kræve ansættelsesbevis som dokumentation i tilfælde, hvor det ikke allerede følger af ansættelsesbevisloven.
- Virksomheden vil dog stadig skulle kunne dokumentere, at der er realitet i ansættelsesforholdet.
- SKAT vil anerkende en ansættelse på tilkaldevilkår (vikar) med flydende arbejdstider.
- SKAT vil anerkende periodisk lønafregning som følge af de flydende arbejdtider.