Advarselsmeddelelse

Bemærk at du har lov til at se denne intranet-side fordi du har klikket på et link fra et nyhedsbrev.Hvis du vil se mere på intranettet skal du logge ind først.

Dansk Bilbrancheråd inviteret til at hjælpe Motorstyrelsen

Dansk Bilbrancheråd inviteret til at hjælpe Motorstyrelsen

Motorstyrelsen skal have udviklet en "semi-automatisk prisfastsætter", og det vil styrelsen gerne have blandt andre Dansk Bilbrancheråds hjælp til. 

Værktøjet skal udvikles, så det kan støtte selvanmeldere og Motorstyrelsen i arbejdet med at værdifastsætte brugte køretøjer i forbindelse med import og eksport.

Motorstyrelsen skriver blandt andet i sin henvendelse: "Da det er vigtigt, at vi får udviklet et værktøj, som får en bred anvendelse og opbakning i branchen, vil vi gerne invitere repræsentanter fra branchen til et projektopstartsmøde i Aalborg."

Masser af fagligt input
Formålet med mødet er primært at få forventningsafstemning omkring hvad dette værktøj kan og skal, men naturligvis vil Motorstyrelsen også gerne have indsamlet så meget fagligt input som muligt.

Invitationen til at deltage i udviklingsarbejdet er sendt til de medlemmer af Motorkontaktudvalget, som Motorstyrelsen har vurderet har relevant faglig og forretningsmæssig interesse i udviklingen af den semi-automatiske værdifastsætter.

Mødet afholdes sidst i oktober, og vi vil følge op med relevante nyheder i den forbindelse.