Alle biler har deres egenskaber - en lyd, en fornemmelse eller noget helt tredje; fælles for egenskaber er dog, at de er en del af bilens DNA. Men visse egenskaber skal oplyses til bilkøber - læs mere her og se, hvornår det er tilfældet.
En forbruger købte i juli 2022 en brugt Volkswagen Polo 1,4 TSI for 164.900 kr. Bilen, der første gang var indregistreret i december 2016, havde kørt 97.000 km. Forbrugeren havde inden købte prøvekørt en tilsvarende model, der ikke havde fejl eller mislyde.
Kort efter købet mente forbrugeren, at bilen havde mislyde fra bilens undervogn, når bilen ikke kørte i "Sport mode". Forbrugeren reklamerede til forhandleren, der forsøgte at afhjælpe fejlen af flere omgange, hvor bl.a. de bagerste støddæmpere blev udskiftet. Forhandleren mente herefter ikke, at bilen havde fejl. Forbrugeren mente dog fortsat, at der var mislyde fra undervognen.
Forbrugeren fik herefter FDM til at undersøge bilen. FDM's tekniker vurderede, at der var mislyde fra bilens undervogn, som stammede fra bilens støddæmpere. Teknikeren oplyste, at problemet var kendt på den pågældende bilmodel, og mislydende ville almindeligvis forsvinde, når alle støddæmpere blev udskiftet.
Forbrugeren klager til Ankenævn for biler
Forhandleren mente fortsat, at bilen var fejlfri og forbrugeren klagede herefter til ankenævnet. Her gjorde forbrugeren gældende, at bilen fortsat havde fejl i form af mislyde fra undervognen. Det blev yderligere gjort gældende, at forhandleren havde en loyal oplysningspligt om mislydene, da forhandlerne som mærkeforhandler måtte være bekendt fejlen, der havde betydning for en købers vurdering af bilen.
Ankenævnet udpegede en sagkyndig, der besigtigede bilen. Den sagkyndige vurderede, at der ikke kunne konstateres mislyde fra bilens undervogn. Den sagkyndige vurderede yderligere, at de lyde der opstod, når bilen kørte over noget ujævnt ikke var ualmindelige ift. bilens alder og km-stand.
Forbrugeren mente ikke, at den sagkyndiges erklæring var brugbar bl.a. fordi med bilen var afprøvet på veje, der var meget jævne. Ankenævnet udpegede derfor en anden sagkyndig, der prøvekørte bilen og en tilsvarende referencebil. Denne sagkyndige konstaterede de omtalte lyde, der dog var ens i begge biler. Den sagkyndige konkluderede, at den lyd som forbrugeren påtalte ikke kunne elimineres. Lyden måtte betragtes som almindelig for den pågældende model, henset til bilens alder, pris og km-stand. Med andre ord - lyden var en del af bilens DNA.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet afgjorde, at der ved de sagkyndiges besigtigelser ikke var fundet fejl ved bilen. Der var derfor ikke grundlag for at fastslå, at den omhandlede bil var mangelfuld. Forbrugeren fik herefter ikke medhold i klagen. Det forbrugeren i øvrigt havde anført, herunder om forhandlerens loyale oplysningspligt, kunne ikke føre til et andet resultat.
Ikke alle egenskaber skal oplyses
Sagen viser, at sælgeren ikke skal oplyse om alle egenskaber, eller konstruktionsbetingede forhold, uanset om sælgeren er mærkeforhandler af det pågældende bilmærke. Dette vil være tilfældet, når de problemer, som kan opstå som følge heraf er forventelige henset til bilens alder, pris og km-stand.
Henvendelse
Har du spørgsmål eller kommentarer, så kontakt advokatfuldmægtig Rasmus Hjelmer Hansen på tlf. 22924399.