Feriefridage (6. ferieuge)

Feriefridage tildeles gennem overenskomsten eller individuel aftale, og har ikke som sådan noget med ferieloven at gøre - hverken den nye eller gamle. 

Overenskomst

Overenskomstdækkede medarbejdere, herunder lærlinge, har krav på 5 feriefridage om året, når de har 9 måneders anciennitet. 

Feriefridagene tildeles ved ferieårets start - hvert år den 1. september. Feriefridagene skal være holdt inden den 31. december året efter.

Feriefridage kan varsles til afholdelse med 1 måneds varsel. 

Ubrugte feriefridage kan ikke overføres til næste ferieår.

Holdes feriefridagene ikke inden den 31. december, bortfalder de - medmindre medarbejderen gør krav på at få dem udbetalt senest 3 uger efter ferieafholdelsesperiodens udløb den 31. december.

Individuel aftale

Ikke-overenskomstdækkede medarbejdere, har ikke krav på feriefridage. Det kan dog godt aftales, at medarbejderen tildeles 5 feriefridage om året. Det kan fx fremgå af ansættelsesbevis eller personalepolitik/personalehåndbog.