Sådan besøger du EuroSkills - praktisk info

WorldSkills 2024
Magnus Skov Nielsen til WorldSkills i Lyon i 2024. Nu går det snart løs i Herning til EuroSkills.

Besøger du EuroSkills i Herning om to uger - hvilket Dansk Bilbrancheråd anbefaler - så finder du de praktiske informationer her.

Hvad er EuroSkills?

EuroSkills er det officielle europamesterskab for unge faglærte. I år er Danmark vært og konkurrencerne foregår i Herning fra onsdag d. 10. september til fredag d. 12. september, hvor op mod 600 dygtige, unge fagatleter fra hele Europa skal dyste om EM-medaljer inden for 38 forskellige fag. Formålet er at tiltrække flere unge til de erhvervsrettede uddannelser.

Hvem må besøge EuroSkills?

Alle må - gratis - besøge EuroSkills og se konkurrencerne. Man kan besøge EuroSkills og se konkurrencerne onsdag d. 10. september, torsdag d. 11. september og fredag d. 12. september alle dage fra klokken 9.00-17.00.

Hvor afholdes EuroSkills og er der P-pladser?

EuroSkills Herning 2025 finder sted i MCH Messecenter Herning: Vardevej 1, 7400 Herning.

Der er store parkeringsområder omkring messecenteret og parkering er gratis.

Hvornår afholdes EuroSkills?

Hele arrangementet EuroSkills afholdes fra tirsdag d. 9. september til lørdag d. 13. september.

EuroSkills er dog delt op i konkurrencerne, som er åbne for alle og gratis at besøge, og så hhv. åbningsceremonien og afslutningsceremonien, som også er åbne for alle, men kræver billet.

Se programmet her:

Tirsdag d. 9: Åbningsceremoni kl. 19 - 20:30 i Jyske Bank Boxen - billet påkrævet

Onsdag d.10: Konkurrencedag 1: kl. 9.00-17.00 - gratis adgang

Torsdag d. 11: Konkurrencedag 2: kl. 9.00-17.00 - gratis adgang (frokost for medlemmer ved tilmelding)

Fredag d. 12: Konkurrencedag 3: kl. 9.00-17.00 - gratis adgang (frokost for medlemmer ved tilmelding)

Lørdag d. 13: Afslutningsceremoni kl. 18.30-21 i Jyske Bank Boxen, billet påkrævet

Programmet ses også vedhæftet nederst.

Hvordan finder jeg rundt?

Her et kort over messehallerne.

Personvognsmekaniker-konkurrencen finder du i hal D.

Hvem stiller op for personvognsmekanikerne?

Magnus Skov Nielsen er den danske landsholdsdeltager, som skal konkurrere i kategorien personvognsmekaniker. 

Magnus er nyuddannet svend hos Dansk Bilbrancheråds medlem This Auto i Vrå, og han er efterhånden en erfaren Skills-deltager. I 2024 vandt han DM i Skills i kategorien personvognsmekaniker og senere på året deltog han i WorldSkills i Lyon, hvor han modtog en Medallion for Excellence.

Kan jeg møde Dansk Bilbrancheråd?

Ja, Dansk Bilbrancheråd har sin egen stand til EuroSkills - det er Tun Din Fremtid-standen, som du også finder i hal D. Se kort her.

Hvad gør jeg med frokost og kaffe/kage?

Dansk Bilbrancheråd inviterer på frokost og kaffe/kage torsdag og fredag kl. 12.00 på Tun Din Fremtid-standen. Tilmelding nødvendig til kommunikationschef Majbrit Berthelsen på mb@dbr.dk.

 

Henvendelse

Har du spørgsmål eller kommentarer, da kontakt chefkonsulent Lucas Thelander Hultgren på lth@dbr.dk eller tlf. 30200848.