Veje til en grøn bilbeskatning

Mandag barslede Eldrup kommissionen med den længe ventede 1. rapport om grøn omstilling af bilparken. Det er vigtigt at holde sig for øje, at rapporten alene er et oplæg til efterfølgende politisk forhandling. Om, og i givet fald i hvilket omfang, rapportens konklusioner efterkommes, er stadig et relativt åbent spørgsmål.

Vi kan dog udlede i hvert fald to ting af rapporten. For det første at den totale omlægning af afgifter til teknisk baseret beregning har lange udsigter. For det andet, at vores del af branchen ser ud til at slippe relativt nådigt. Det første er en stor skuffelse, det sidste kan vi naturligvis kun være tilfredse med.

Det står klart i rapporten, at det ikke skønnes muligt at indfri de oprindelige ambitioner om en fuldstændig omstilling i 2030. Det ville kræve lovgivning som er så restriktiv, at det vurderes at være i strid med EU-Retten. I stedet foreslår kommissionen en gradvis udfasning af de konventionelle biler over en længere periode, drevet af forskellige incitament- og adfærdsregulerende styringsredskaber.

Kommissionen arbejder grundlæggende med fire modelforslag, som har til fælles, at den fremtidige bilbeskatning tilrettelægges, så de løbende afgifter modsvarer de gennemsnitlige marginale eksterne omkostninger, som bilkørsel forårsager, mens registreringsafgiften afspejler de politiske ønsker til afgiftsprogression, fiskale (skattemæssige) hensyn samt ønsket om at fremme nul- og lavemissionsbiler.

Det er samtidigt en grundlæggende anbefaling, at der sker en langsommere udfasning af de aktuelle afgiftslempelser på grønne biler, end det afgiftschok de nuværende regler lægger op til, når nytåret ringer ind.

Finansieringsinstrumenter:

Det har samtidigt været en del af kommissionens opgave, at opstille konkrete forslag til finansiering inden for skatte-, afgifts- eller tilskudssystemet, herunder tiltag inden for transportområdet, fx omlægning til teknisk baserede bilafgifter, road-pricing, vejafgifter mv., så de indtægter, der forsvinder i takt med den grønne omstilling, kan tilvejebringes på anden vis.

Kommissionens væsentligste finansieringsinstrumenter er:

Gradvis stigning i registreringsafgiften for grønne biler

Forslaget medfører, at afgiften i 2030 skal være ens for grønne og konventionelle biler. Frem til 2030 skal afgiften for grønne biler indfases gradvist.

Simpel periodebaseret vejafgift for person- og varebiler

Kommissionen foreslår, at der indføres en simpel, periodebaseret vejafgift (også kaldet vignetteordninger) for danske og udenlandske person- og varebiler på 1.000 kr. årligt.

Nyt CO2 afhængigt tillæg i registreringsafgiften

Tillægget indebærer en forhøjelse af registreringsafgiften på 250-300 kr. pr. gram CO2 deres bil udleder op til en udledning på 125 gram CO2 pr. km, og herefter 500-600 kr. pr. gram.

Årlige tilskud til ejere af grønne biler

Kommissionen foreslår, at der indføres et midlertidigt tilskud til ejere af nul- og lavemissionsbiler. Et stort kontant tilskud til køb medfører risiko for, at bilerne eksporteres efter tilskuddet er modtaget. For at undgå eksport-problematikken, gives tilskuddet i form af et årligt tilskud til ejerskab af en nul- eller lavemissionsbil og ikke for selve købet. Tilskuddet foreslås sat til 2.500 kr. årligt. Tilskuddet gælder fra 2021-2030.

Brændstofafgift

Kommissionen anviser indføring af en ny brændstofafgift på 1 kr. pr. liter konventionelt brændstof, som skal tilskynde bilister til i højere grad at anvende biler der køre på grønt brændstof, som et muligt finansieringselement.

Kilometerbaserede vejafgifter for tung transport i 2025

Kommissionen foreslår, at den nuværende vejbenyttelsesafgift for tung transport erstattes af en kilometerbaseret vejafgift. Forslaget skønnes at medføre et merprovenu på ca. 1 mia. kr. årligt efter tilbageløb, adfærd, administrative omkostninger og bortfald af Eurovignetten. Det vurderes, at en ny ordning vil kunne etableres inden for en tidshorisont på 5-6 år, hvorfor forslaget indregnes som finansiering fra 2025.

Bemærkelsesværdigt er det, at Road-Pricing og omlægning af afgiftssystemet til teknisk baseret afgift dermed slet ikke indgår i de aktuelle overvejelser.

De fire modelforslag:

Finansieringsinstrumenterne indgår i varierende omfang i de fire modelforslag, som kommissionen har fremsat. Forslagene går fra afgørende prioritering af hensyn til samfundsøkonomien og til afgørende prioritering af den grønne dagsorden.

Kommissionen forkaster selv de to yderforslag, med ren prioritering af henholdsvis samfundsøkonomien til skade for den grønne omstilling og omvendt. Det må forventes, at politikerne vil orientere sig mod model 3, som skønnes at medføre 750.000 nul- og lavemissionsbiler i 2030. Modellen kombinerer afgiftslempelser for nul- og lavemissionsbiler med yderligere afgiftsforhøjelser for konventionelle biler. I afgiftsmodel 3 er afgiftslempelserne for nul- og lavemissionsbiler i gennemsnit ca. 2.000 kr. årligt, mens afgifterne for konventionelle biler i gennemsnit hæves med ca. 2.300 kr. årligt. Afgiftsforhøjelserne skyldes især indførelsen af den periodebaseret vejafgift på 1.000 kr. årligt og forhøjelsen af brændstofafgifterne med 1 kr. pr. liter.

Kommentar fra Dansk Bilbrancheråd:

Rapporten er en fuser, udtaler Direktør Erik Rasmussen. ”Gennem mange år har det nuværende beregningsgrundlag taget udgangspunkt i værdien af det pågældende køretøj. Det har, mildest talt, både gjort livet surt for SKAT og for de bilvirksomheder, der har fulgt reglerne til punkt og prikke. I Dansk Bilbrancheråd havde vi store forventninger til, at det værdibasserede beregningssystem ville blive erstattet med et teknisk baseret beregningssystem, der en gang for alle ville komme snyd og fifleri til livs, når køretøjerne skal værdiansættes.

- Det politiske system tør åbenbart ikke tage skridtet en gang for alle for at få et gennemsigtigt beregningssystem – det er både uforståeligt og utilfredsstillende.  Mere fornuftigt er det, at kommissionen er realistisk omkring road-pricing, hvor der, så langt øjet rækker, ikke er ”plug and play” løsninger til rådighed - så på det område udviser kommissionen forsigtighed. ”

Du kan læse rapporten i sin helhed her