Værkstedernes Indkøb er nomineret som Årets nyhed

De nominerede i 22 kategorier til bil- og autobranchens awardshow Auto Awards 2018 er fundet. I halvdelen af kategorierne er et eller flere medlemmer af Dansk Bilbrancheråd nomineret.

- I år er der et rekordstort antal indstillede virksomheder til Auto Awards. Derfor er vi ekstra stolte over, at det lige netop er os, der er blevet udvalgt af juryen til at være blandt de fem nominerede i kategorien Årets nyhed, siger Niels Bork, direktør for Værkstedernes Indkøb.

Jury og ansatte

I den kategori, VI er nomineret i, er det udelukkende juryen og ansatte i autobranchen, der afgør, hvem der vinder. Så her er din stemme meget vigtig.

Om Autokonzept: "Autokonzept Biludlejning har en bred flåde af lejebiler i alle bilklasser. Alt fra mikrobiler til store kassevogne. De lokale udlejningsforretninger ejes og drives af autoværksteder fordelt over hele landet, som har faglig korrekt viden og lokalkendskab. Alle vores biler serviceres af fagfolk, og du kan derfor altid regne med at leje en bil hvor alt fungerer som det skal."

En stemme på VI… er en stemme på jer selv!

Værkstedernes Indkøbsforenings vigtigste fokus er at forbedre vilkår og muligheder for vores medlemmer. Netop derfor er der lagt mange kræfter i skabelsen af AutoKonzept Biludlejning.  

Værkstedernes Indkøb er nomineret som Årets nyhed

Til prisshowet den 27. november skal der som nævnt findes vindere i 22 kategorier, og VI håber ikke overraskende, at virksomheden løber med sejren i kategorien Årets nyhed.

Brug din stemme

Husk du kan være med til at stemme på de nominerede til Auto Awards 2018 ved at klikke ind på www.autoawards.dk, hvor du kan stemme på de nominerede frem til den 21. november. Klik her for at komme til at stemme