Dansk Bilbrancheråd og Tun din Fremtids lærlingeteam opgraderer og kører i næste sæson også med i TCR Denmark.
Den netop overståede sæson bød på DS3 Cup, og et naturligt næste trin på stigen er derfor at skifte fra DS3 Cup og op i TCR Denmark.
Aftalen kom i stand forleden da Dansk Bilbrancheråd og Tun Din Fremtid fornyede kontrakten med den tilføjelse, at vi nu både har en Tun Din Fremtid racer i DS3 cuppen og én i TCR cuppen - en Alfa Romeo Giulietta. Samtidig går vi fra at have 2 til nu 4 Dansk Bilbrancheråd-lærlinge tilknyttet.
Opgraderingen skyldes nemlig både at sæson 2022 har været så stor en succes og båret så megen frugt, at det ville være oplagt at forny kontrakten og forsætte i 2023.
Samt at en opgradering i kongeklassen TCR samtidig sikrer endnu mere og endnu hyppigere medieomtale og synlighed for vores sag og lærlingekampagne, Tun Din Fremtid.
En tilføjelse af en ekstra bil vil give en masse ekstra omtale, som vi kan bruge til eksponering overfor de unge i vores kampagne og kamp for at få langt flere dygtige unge mennesker til at blive mekaniker. Hovedformålet med Touringcar Academy – Tun Din Fremtid er derfor uændret, og vi fortsætter derfor i mindst et år mere, fordi det første år har båret så megen frugt. Nu får vi en væsentlig opgradering og oprustning, der vil give os og vores kampagne overfor de unge langt mere omtale end det ellers rigtig gode første år”.
Udtaler Dansk Bilbrancheråds lærlingekonsulent, Lucas Hultgren og fortsætter;
Vi skal vise de unge potentielt kommende mekanikerlærlinge, hvor enormt mange muligheder der er, hvis man læser til mekaniker, og at man kan arbejde sig op og videre indenfor både motorsporten, men også branchen, hvis man gør sig umage og arbejder for det”.
Har du spørgsmål eller kommentarer da kontakt lærlingekonsulent Lucas Hultgren på lth@dbr.dk eller tlf. 30200848.