Topdanmark klar med nye stærke bilforsikringer til dine kunder

Nu er det muligt at formidle Topdanmarks nye bilforsikringer til dine kunder, hvilket både giver dig og kunden en fordel – det er en ren win win-aftale, som Dansk Bilbrancheråd har forhandlet hjem til fordel for jer.

Dansk Bilbrancheråd har gennem længere tid kigget ind i et nyt samarbejde med Topdanmark.

Det nye samarbejde giver den enkelte medlemsvirksomhed mulighed for at henvise kunder til Topdanmark, når kunderne ønsker at købe bilforsikring i forbindelse med køb af biler hos medlemsvirksomheder.

Win win for kunderne og for dig

Der er blevet udviklet en online adgang, hvor der nemt og enkelt beregnes en pris til kunden med det samme, og hvor der ligeledes vil være mulighed for at gennemføre købet af forsikringen.

Kunderne får en ekstra attraktiv pris gennem dette samarbejde, og du, som medlemsvirksomhed, vil tjene provision på henvisningen til Topdanmark.

Kom med i samarbejdet

Efteråret er blevet brugt til at teste systemet og rette det til ud fra tilbagemeldinger fra de medlemsvirksomheder, der har været med i denne proces. Det er nu tid til at give alle medlemmer med bilsalg mulighed for at tilslutte sig.

Derfor ringer konsulenter fra Dansk Bilbrancheråd og fra Topdanmark til dig i den kommende tid for at booke møder med alle interesserede.

Du vil fra Dansk Bilbrancheråd kunne blive ringet op af Pia Egeskov eller René Eriksen og fra Topdanmark vil du kunne blive ringet op af enten Keld Nielsen, Rasmus Krogh eller Hanne Lykke – tag godt imod dem

Henvendelse

Har du spørgsmål til aftalen, da kontakt adm. direktør Erik S. Rasmussen på tlf. 40414399 eller mail esr@dbr.dk.

Hvis du er interesseret i hurtigt at høre, hvordan forsikringerne passer til din virksomhed, kan du tage kontakt til Topdanmarks koordinator for samarbejdet Keld Nielsen på tlf. 42581520.