Sublim holdindsats med Tun Din Fremtid-raceren på Jyllandsringen

Dansk Bilbrancheråds lærlingeracingteam Touringcar Academy - Tun Din Fremtid kørte i denne weekend på Jyllandsringen i Tun Din Fremtid-raceren, og de gjorde det sublimt!

Teamet gjorde en fantastisk profil, og mekanikerlærlingene Michelle Bæk fra Knuds Auto i Jelling, Mailo Anderden og Magnus Tingleff fra Autonorden på Amager, og køreren Silas Rytter viste endnu engang, at de er nogle af landets bedste!

De er et fantastisk bevis på, hvor utrolig mange fremtids- og karrieremuligheder, der ligger i at uddanne sig til mekaniker, og hvorfor de unge skal lære at tune deres egen fremtid!

Budskabet var klart fra Jyllandsringen - BLIV MEKANIKER.NU!

Sort uheld

Energiniveauet var højt hos mekanikerlærlingene, som konstant sørgerede for, at Tun Din Fremtid-raceren var fuldt optimeret til turen rundt på banen. Lufttrykket i dækkene blev tjekket, møtrikker efterspændt og pakninger kontrolleret.

Bag rettet gjorde Silas det intet mindre end sublimt!

Særligt i sidste runde kørte Silas konstant i front, kun afløst af enkelte overhalinger/infights med nummer 59.

Kampe som vores top-tunede bil konstant kom sejrrigt ud af, og det var netop, som Silas endnu engang havde taget føringen, at vi desværre blev skubbet af banen og fik et mindre uheld, der gjorde, at vi ikke kunne køre videre.

SUPER ærgerligt, men vigtigst af alt kom Silas og andre ikke noget til!

Dog skal der lyde et stort “watch out” fra teamet, idet det dygtige mekanikerlærlinge og kører tager godt og grundigt revanche næste gang! 

Husk at følge "Touringcar Academy - Tun Din Fremtid"  på LinkedIn og følg lærlingeteamets kamp for sejr på banen og flere unge lærlinge på værkstederne!

Henvendelse

Har du spørgsmål, kommentarer eller gode ideer, så kontakt Dansk Bilbrancheråds lærlingekonsulent Lucas Hultgren på tlf. 30200848 eller lth@dbr.dk.