Stærk samarbejdsaftale med Topdanmark forlænget

Nina Grønning markedschef i Topdanmark og direktør Erik S. Rasmussen ønsker hinanden tillykke med den nyindgåede aftale.

Dansk Bilbrancheråd har netop genforhandlet samarbejdsaftalen med Topdanmark. Endnu en gang ligger en stærk samarbejdsaftale fast mellem Topdanmark og Dansk Bilbrancheråd.

Vi er rigtig tilfredse med, at det endnu en gang er lykkes at forhandle en solid samarbejdsaftale i hus med Topdanmark, som gavner medlemmerne i endnu højere grad end tidligere, udtaler direktør i Dansk Bilbrancheråd Erik S. Rasmussen og fortsætter

Man kan som medlem af Dansk Bilbrancheråd altid stole på, at samarbejdsaftalerne både gavner dig og din virksomhed. Og denne nye kontrakt med Topdanmark byder på endnu flere fordele for Dansk Bilbrancheråds medlemmer. 

Den gode samarbejdsaftale mellem Topdanmark og Dansk Bilbrancheråd sparer hvert år medlemmerne for tusindvis af kroner, når de har deres forsikringer herigennem. 

Desuden leverer Topdanmark varen, når de, som fx i forbindelse med vanvidsbillisme, udvider policen med dækning herfor, uden at det koster forsikringstageren, dvs. det enkelte medlem, ekstra.

Henvendelse

Har du spørgsmål eller kommentarer til samarbejdsaftalen, da kontakt direktør Erik S. Rasmussen på esr@dbr.dk eller tlf. 40414399.