​​​​​​​Slut med kilometersnyd: Registrér bilens servicebog digitalt i din e-Boks

Bilejere og værksteder kan nu spare papiret, når der skal registreres udført service eller eftersyn på bilen. Fremover kan bilens servicebog tilgås direkte i e-Boks’ app via tjenesten Digital-Servicebook.com. Det sikrer bilejerne mod kilometersnyd og letter arbejdet for værkstederne.

Kilometerstand og servicebesøg

Det skal fremover være slut med at rode rundt i handskerummet efter bilens servicebog, når bilen skal på værksted. Og hvis du står over for at skulle købe brugt bil, skal du med et hurtigt online-tjek kunne kontrollere, at sælgerens oplysninger om kilometerstand og servicebesøg nu også er rigtige. Et nyt samarbejde mellem Digital-Servicebook.com og e-Boks betyder, at bilejere nu kan komme til deres servicebog digitalt direkte i e-Boks’ app.

Det nye samarbejde betyder først og fremmest en større sikkerhed for bilejerne. Det fortæller Martin Jensen, som er direktør i Digital-Servicebook.com, der leverer den nye tjeneste:

 – Samtlige biler i verden har en servicebog. I papirform er der en risiko for, at oplysningerne kan blive væk eller ændres. Digitaliseringen af servicebogen sikrer, at bilejere altid har adgang til oplysninger om service og eftersyn, der er udført på bilen. Dermed vil brugerne kunne tilgå deres bils servicedata online og sikre bilens værdi og dokumentation, forklarer han.

Når næsten alle danskere

Digital-Servicebook.com er en dansk opfindelse, der oprindelig er lanceret som en selvstændig tjeneste. Men i kraft af et nyt samarbejde med e-Boks bliver den digitale servicebog nu tilgængelig for alle danske brugere af e-Boks samt en lang række værksteder.

– Samarbejdet med e-Boks kommer til at løfte standarden i bilbranchen. Fremover kan værksteder, der anvender Digital-Servicebook.com, sende oplysninger og dokumentation på køretøjer direkte til kunder i e-Boks, uanset hvilket bilmærke de har. Og via e-Boks kan vi nå næsten alle danskere i ét hug, fremhæver Martin Jensen.

Hjælper værkstederne

Ifølge en rapport fra Europaparlamentets research-enhed snydes de europæiske forbrugere for store beløb, blandt andet fordi der svindles med bilernes kilometertal i forbindelse med salg.

 – Vores mål er at lave et system, der både sikrer forbrugeren og hjælper værkstederne. EU’s undersøgelser anslår, at der snydes for op mod 65 milliarder kroner hvert år, især grundet manglende dokumentation og kilometerspoling. En opdateret, digital servicebog øger bilens gensalgsværdi, fordi den nye ejer nemt kan kontrollere servicehistorikken. Samtidig sikrer løbende registrering af bilens kørte kilometer, at der ikke kan laves snyd med antallet af kørte kilometer, siger Martin Jensen.

Ny e-Boks app med nye services

e-Boks lancerede for nylig en ny app, der tilbyder en række nye funktioner, der skal lette brugernes hverdag. Og det er her, at bilejerne fremover kan finde deres digitale servicebog.

– Samarbejdet med Digital-Servicebook.com er et eksempel på, at e-Boks går fra at være et sted, hvor man primært håndterer dokumenter, til at blive en platform, hvor vi tilbyder en række andre services, siger Erik Abildgaard Knudsen, Nordic Product Director i e-Boks. 

***

Fakta om e-Boks

5 millioner danskere modtager hvert år post i e-Boks – den digitale postboks, som er tilgængelig fra en hvilken som helst computer eller smartphone over hele verden. På globalt plan har e-Boks mere end 16 millioner brugere. I 2018 blev der sendt 485 millioner dokumenter til e-Boks’ brugere. Blandt afsenderne er alle danske banker, alle landets kommuner og statslige styrelser, ATP, en række realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, energiselskaber, fagforeninger og teleselskaber samt arbejdsgivere, som sender lønsedler til deres medarbejdere.
Læs mere på www.e-boks.com

Fakta om Digital-Servicebook.com

Samtlige biler i verden har en servicebog. Med overgangen til en digital servicebog samles bilens servicedokumentation digitalt, så forbrugere og værksteder får en ensartet digital platform til servicedokumentation. Det sikrer forbrugere uanset hvilket bilmærke, de har. På globalt plan er mere end 55 millioner biler tilgængelige og over 200 millioner service og synsdata digitale på tværs af landegrænser. 

Blandt brugerne af Digital-servicebook.com er inviduelle værksteder, værkstedskæder, grossister, producenter, og importører – systemet anbefales af brancheforeninger heriblandt Dansk Bilbrancheråd, der er Danmarks største interesseorganisation i bilbranchen. 

Digital-Servicebook.com er en 100% Danskejet virksomhed.

Læs mere på www.digital-servicebook.com