Selvstændige får adgang til barselsfond

Fra 1. januar 2021 kan selvstændige få adgang til barselsfonden.

Op mod 31.000 kr. om måneden kan en selvstændig hente under barsel mod de nuværende barselsdagpenge på ca. 18.000 kr. Kompensationen vil konkret blive beregnet ud fra den selvstændiges indkomst og forudsætter, at den selvstændige har ret til barselsdagpenge.

Adgangen for selvstændige til at søge i fonden betyder dog samtidig, at de selvstændige også skal indbetale til fonden for sig selv. Denne indbetalingspligt opstartes i oktober 2021, men ikke desto mindre kan de selvstændige søge kompensation i fonden fra 1. januar 2021. Kompensationerne for januar-marts forventes udbetalt omkring april 2021.

Ansøgninger indgives på virk.dk samtidig med, at der søges om barselsdagpenge.

For yderligere information – kontakt juridisk chef Johanne Berner, jbh@dbr.dk eller 22 41 51 03.