Advarselsmeddelelse

Bemærk at du har lov til at se denne intranet-side fordi du har klikket på et link fra et nyhedsbrev.Hvis du vil se mere på intranettet skal du logge ind først.

Se mulighederne for at søge dispensation for manglende partikelfilter

Se mulighederne for at søge dispensation for manglende partikelfilter

Med de nye skærperede krav til miljøzoner og partikelfiltre, kan det være vigtigt at være opmærksom på, at der er mulighed for at søge dispensation fra kravet.

Dispensation kan søges af både private og virksomheder – dvs. alle, der ejer en bil, der skal køre i miljøzonen, men ikke opfylder kravet til partikelfilteret.  

Regler for dispensation for lastbiler, busser og varebiler

Dispensation kan gives, når:

  1. Montering af et filter vil være sikkerhedsmæssigt uforsvarligt.
  2. Der er tale om et unikt specialkøretøj, der kun kører i miljøzonerne få dage om året, samt hvor prisen for at montere et filter er væsentligt højere end den gennemsnitlige filterpris. (den gennemsnitlige pris er ca. 60.000 kr. for tunge køretøjer og ca. 6.000-8.000 kr. for varebiler).
  3. Montering af et filter er ikke teknisk muligt på grund af køretøjets særlige konstruktion eller anvendelse, og der foreligger andre særlige omstændigheder, herunder bl.a. at køretøjet kun anvendes i begrænset omfang inden for miljøzonerne.

Derudover er der undtagelsesmuligheder for rutebusser m.v.

Dispensation skal gives, når:

  • Kravet om partikelfilter betyder, at der er tale om ekspropriation. Der kan være tale om ekspropriation, hvis ejeren af et køretøj bliver atypisk hårdt ramt økonomisk, f.eks. fordi hans virksomhed ligger et sted, hvor der efterfølgende oprettes en miljøzone. 

Det er altid en konkret vurdering, om der er tale om ekspropriation. Hertil har Miljøstyrelsen brug for en kopi af de sidste fem års regnskaber, som indsendes sammen med ansøgningen om dispensation.

Sådan søger du

Du søger om dispensation fra partikelfilterkravet i miljøzonerne for dit køretøj ved at sende en ansøgning til Miljøstyrelsen på miljozoner@mst.dk 

Husk at vedlægge:

  • Køretøjets registreringsattest og 
  • Begrundelsen for din ansøgning om dispensation
  • Information om hvor ofte du anvender dit køretøj i miljøzonen
  • Information om hvilke datoer eller hvilken periode du søger om dispensation til
  • Dokumentation for de omstændigheder, du har anført som begrundelse for din ansøgning om dispensation. Det kan f.eks. være 
  • Dokumentation for filterprisen
  • En ordrebekræftelse med leveringsdato for filteret
  • En erklæring fra en filterleverandør om, at det ikke er teknisk muligt at montere et filter på køretøjet m.v.

Du skal være opmærksom på, at sagsbehandlingen først bliver opstartet, når AL materiale er modtaget i Miljøstyrelsen, og at der desværre kan gå helt op til 3 måneder, førend du får svar.

Husk: Dispensationen gives kun for en nærmere afgrænset periode – præcist hvilken afhænger af de konkrete omstændigheder i ansøgningen.